Karina Frimodt jubler: Lejligheden solgt på rekordtid
LÆS OGSÅ: Nysinglen Caroline Fleming i hemmeligt selskab
Vild med dans-stjernen Karina Frimodt har armene helt over hovedet i dag. For efter lidt nervepirrende ventetid er salget af hendes lejlighed i Holte netop gået igennem.
Tidligere i dag kunne ejendomsmægleren fra Nybolig således smække "SOLGT"-skiltet på annoncen.
Det sker efter blot syv dage på markedet.
3.195.000 kroner lød prisen, som Karina ville have.
Hun overtog selv lejligheden 1. september sidste år, hvor hun betalte 2,6 millioner kroner for stedet.
Nu går turen så til Østerbro, hvor der venter et rækkehus tæt på Frimodts danseskole, fortæller hun til Ekstra Bladet.
Her kan hun og sønnen nemlig komme til at bo tæt på faderen Kasper Lentz, som hun brød med sidste år:
- Jeg har fået en rækkehus meget tæt på James' far.
- Nu kan han selv løbe mellem far og mor, så han kan have os begge to, selvom vi ikke er sammen, siger danseren til tabloidmediet.
Karina Frimodt ejer ifølge Tinglysningen endnu en lejlighed.
Den ligger i Hørsholm og blev købt for 2.700.000 kroner tilbage i 2020.
Karina Frimodt i sorg: “Vild med dans”-partner er gået bort
Derimod har hun solgt sit sommerhus tæt på Slagelse, som hun og Kasper Lentz betalte 520.000 kroner for i 2014.
De nye ejere overtog det i 2019 for 679.000 kroner.