Kendte30. november 2019

Karina Frimodt på skadestuen efter "Vild med dans"-finale

Karina Frimodt måtte en tur forbi skadestuen efter dette års ”Vild med dans”-finale
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-11-30_kl._15.53.35.png
 (Foto: Thomas Laursen)

Det er ikke helt ufarligt at medvirke i ”Vild med dans”. Det sandede Karina Frimodt hvert fald efter årets finale-fest, der løb af stablen fredag aften i Horsens.

Den smukke danser måtte således et smut forbi skadestuen med en finger, der ikke helt havde det, som den burde.

På sin instagram-profil har danseren delt et billede af sin forslåede ringefinger.

Til billedet skriver hun:

- Bedst som man troede man skulle direkte hjem, så var det på tide at tage på skadestuen med den lidt mærkelig blå ikke bøjelige finger...(det var meningen hånden skulle være knyttet).

Efter fire timer på skadestuen var "Vild med dans"-danseren hjemme igen - med en skinne om fingeren og et svar fra lægen:

- Endelig hjemme efter 4 timer på skadestuen. En finger heldigvis ikke brækket, men muligvis et ledbånd revet over, det vil tiden vise de næste par dage.... Rigtig god aften til jer alle, skriver Karina Frimodt, der altså ikke afslører, hvordan skaden er sket.

Skaden er dog ikke noget, der opstod til festen. Fingeren havde allerede problemer inden. Og til finalefesten dansede den dygtige danser nemlig med tape om fingeren.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/karina1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Venstre ringefinger ville ikke, som den skulle. Foto: Thomas Laursen

SE og HØR har forsøgt at få fat i Karina Frimodt for at høre, hvad der er sket, men indtil videre uden held.

Karina Frimodt og hendes dansepartner Christopher Læssø endte fredag aften på en flot tredjeplads i finaleshowet.

Sejren gik til Silas Holst og Jakob Fauerby, der skrev verdenshistorie som det første par af samme køn, der vinder konkurrencen nogensinde.

Sponsoreret indhold