Kendte14. juli 2023
Karlie Kloss og Joshua Kushner er blevet forældre igen
Tirsdag blev parret forældre til deres andet barn
Af Maria Hoang

Den amerikanske topmodel og erhvervsmanden Joshua Kushner er blevet forældre for anden gang.
Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau ScanpixDen står på ren babylykke hjemme hos den tidligere Victoria's Secret-model Karlie Kloss og hendes gemal Joshua Kushner.
Tirsdag blev parret beriget med endnu et barn, det afslører Kushner på sin Instagram.
– Velkommen til verden, skriver han til et sødt foto af den lille ny.
Parret, der blev gift i 2018, er i forvejen forældre til sønnen Levi Joseph, der nu kan kalde sig for storebror.
Kloss var en af de mest eftertragtede modeller i 00'erne. Vogue Paris kaldte hende sågar for en af "top 30-modellerne i 2000'erne".
Hvis efternavnet Kushner virker bekendt, så er det fordi Joshuas bror, Jared, har været politisk rådgiver for Donald Trump.