Kendte10 timer siden (opd. 9 timer siden)

Alle anklager mod Karsten Ree droppet: Nu reagerer Janni Ree

Janni Ree er overrasket, efter det er kommet frem, at anklagemyndigheden ikke vil rejse tiltalte for de anklager, som hun havde rettet mod sin eksmand, Karsten Ree
I dag skulle Retten i Hillerød afgøre, hvorvidt Janni Rees nye bog "Evig Diva" måtte sælges i butikkerne. Men der falder ikke dom i dag, lyder meldingen onsdag kort før klokken 15.
Anklagemyndigheden har besluttet, at den ikke vil rejse tiltale i de 49 anklager, som Janni Ree havde anmeldt Karsten Ree for. Det fortæller de til SE og HØR onsdag aften.
 Foto: Mikael Rieck

Til SE og HØR fortæller Janni Ree, at det kommer bag på hende, at der ikke er blevet rejst tiltale mod Karsten.

- Jeg er lidt overrasket. Jeg tænker, okay med dén sag! Og det mod Karsten er ret vildt, siger den tidligere "Forsidefrue", der så sin eksmand i retten i Hillerød tidligere på dagen.

- Jeg kan godt forstå mange kvinder, der har svært ved at komme igennem med det i Danmark. Jeg kan vælge at anke den, men det gider jeg ikke engang. Livet går videre.

Til SE og HØR fortæller Janni, at efter hun så ham i retten tidligere i dag, har hun ikke lyst til at bruge mere energi på sagen.

- Jeg sender lys og kærlighed. Vi kan give slip på hinanden her.

Janni Ree slår dog én ting fast:

- Han må leve med de ting, han har gjort, siger hun til SE og HØR.

I pressemeddelelsen fremgår det også, at Janni Ree er blevet frikendt for afpresning, hvilket naturligvis glæder hende – selvom hun aldrig havde forventet andet, fortæller hun til SE og HØR.

Janni havde blandt andet meldt Karsten til politiet for blandt andet ”fysisk, psykisk og økonomisk vold’, men politiet har vurderet, at der ikke skal rejses tiltale.

- På baggrund af politiets efterforskning har Anklagemyndigheden besluttet ikke at rejse tiltale mod Karsten Ree i nogen af de i alt 49 anmeldte forhold, skriver Ree-familiens kommunikationsansvarlige, Sune Aagaard, i en pressemeddelelse.

Det betyder, at Karsten slipper for at møde op i retten for at forsvare sig mod anklagerne, som myndighederne altså har anset for at være grundløse.

Afgørelsen vækker naturligvis glæde hos Karsten Ree.

- Det er en stor lettelse for mig, at de anklager nu endegyldigt er tilbagevist. Det har været hårdt at skulle forholde sig til alle disse usandheder, men jeg har haft tillid til retssystemet hele vejen igennem, og jeg er meget glad for afgørelsen, siger han.

I alt havde Janni anmeldt Karsten for 49 forhold, men samtlige 49 er blevet tilbagevist af anklagemyndigheden.

Sponsoreret indhold