Kendte5. september 2021

Karsten Ree i pengekrise: Har tabt 1,5 milliard

Rigmandens investering i den kinesiske internetgigant Alibaba går bestemt ikke efter planen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Nej, det er ikke en trykfejl, og vi har ikke byttet million ud med milliard.

Rigmanden Karsten Ree, som for år tilbage gik massivt ind i den kinesiske internetgigant Alibaba, har fået en økonomisk lussing af de helt store – i hvert fald på papiret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ree_3.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Satans ...
Karsten Ree, 76, har lidt at tænke på, efter hans aktier i kinesiske Alibaba er faldet som en sten i 2021. (Foto: Mikael Rieck)

I 2021 har den kommunistiske regering skruet op for reguleringen af landets firmaer, og det har fået investorer fra hele verden til at trække sig fra den kinesiske gigant.

– Jeg har ikke solgt noget, så det var sjovest i november 2020. Nu har jeg tabt 60 procent. Det er fandeme meget. Det svarer til over 1,5 milliarder kroner. Man kan kun behandle firmaer på den måde i sådan nogle lortelande, lyder det tørt fra Karsten Ree, som i 2008 solgte sit livsværk, Den Blå Avis, til amerikanske eBay for 2,1 milliarder kroner.

Folk siger, jeg er idiot

Ree har haft skiftende held med sine investeringer, og han var en af dem, der brændte nallerne og flere hundrede millioner kroner af på Amagerbankens konkurs.

Alligevel har Janni Rees mand en tro på, at det nok skal blive godt igen med hans store kinesiske sats.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ree_1_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Heldigvis har Karsten stadig Janni, 51, at kysse på. (Foto: Mikael Rieck)

– Mange opfatter mig som en idiot, når man gør sådan noget, men jeg er stadig i plus på Alibaba. Men at komme helt derned, det er fandeme godt nok slemt. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg har ikke lyst til at købe flere, lyder det fornuftigt fra rigmanden.

Sponsoreret indhold