
Karsten Rees flamme elsker kendte mænd: Her er hendes ekser
LÆS OGSÅ: KARSTEN REE HÅNER JANNI
Ved gårsdagens Rungstedlundprisen havde Karsten Ree sin ekskæreste Gitte Peters ved sin side til prisuddelingen, som han plejer at nyde med Janni.
Men da de to som bekendt ligger i en bitter skilsmissestrid, var det meget naturligt, at forsidefruen ikke meldte sin ankomst.
Ved sin side havde Karsten altså Gitte, som ifølge hende har kendt rigmanden i en evighed.
Fingrene blev flettet under prisuddelingen, men over for den fremmødte presse afviste ekskæresterne, at de skulle have genoptaget forholdet, nu hvor Ree igen er single.
Men hvad ved vi så om denne Gitte Peters, som pludselig dukker op i årets nok mest betændte skilsmissesag i Danmark? Jo, hun har levet et ganske farverigt liv.

Den 58-årige kvinde har både arbejdet som model og kunstner. Sidstnævnte førte hende til udlandet, heriblandt Monaco, hvor hun har boet indtil for nylig.
Det fortæller Gitte Peters i et 12 år gammelt interview med Kolding Ugeavis.

Før det store udland kaldte, voksede Gitte op i Kolding, og det var også her, hun mødte to kendte mænd, som hun endte med at være kærester med.
Den første er fodboldlegenden Jan Mølby, som ligeledes er fra Kolding. De to flyttede sammen til Amsterdam, da Jan blev solgt til storklubben Ajax, men i det hollandske gik det galt.

- Jeg tog hjem med "broken hearts", for det skulle ikke være os, selv om jeg elskede ham, sagde hun til Kolding Ugeavis.
Mølby er dog ikke den eneste kendte mand fra Kolding, som havde snøren ude efter Gitte.
Det er ingen ringere end Stig Rossen, som fik frøken Peters i sin favn. I mellemtiden havde hun dog nået at få datteren Mia med en tredje mand, som altså ikke er kendt.

Karsten Ree om skilsmissen fra Janni: - Det er tarveligt og billigt
- Stig, Mia og jeg havde det rigtig godt sammen. Men Stigs store drøm var at blive skuespiller og søgte derfor om optagelse på skolen i London, siger Gitte i interviewet og uddyber:
- Men da Stig tog til London, blev jeg hjemme. Det skulle ikke være den samme historie som med Jan. Men det er da sjovt, at jeg har været kæreste med dem begge, før de blev berømte.
Gitte fik aldrig børn med hverken Mølby eller Rossen, men udover datteren Mia har hun også sønnen Mark.
Begge børn er voksne i dag, så Gitte har rigeligt med tid til at tage sig kærligt af sin gamle flamme, Karsten Ree.