Kendte27. oktober 2023

Kaspar og Lambang Arianto måtte aflyse alt og skynde sig til USA: Nu venter de i spænding

”Sommerdrømme”-parret Kaspar og Lambang Arianto havde en bogudgivelse i Danmark, men måtte pludselig haste til USA, da deres rugemor fortalte, at fødslen på deres søn kunne være lige oppe over
Kaspar og Lambang kan snart holde deres lille søn i armene for første gang. 
Kaspar og Lambang kan snart holde deres lille søn i armene for første gang.
 Foto: Hanne Juul

De havde planlagt en stor bogreception, de skulle på bogforum, og der skulle ske en masse ting og sager, inden Kaspar og Lambang Arianto ville drage over Atlanten, da deres rugemor fortalte dem, at lillebror kunne komme ud snart.

Det var et kapløb med tiden, men heldigvis nåede ”Sommerdrømme”-vinderne at komme til Guds eget land, inden lillebror var kommet ud ad maven.

Og nu er det altså bare med at vente. For selv om rejsen måtte foregå i hujende hast, så er han endnu ikke ude, og nu er det et spørgsmål om dage eller uger, før han kommer ud til sin far og papa.

De to herrer er dog ikke ved at gå til af kedsomhed. For de er de sidste par dage blevet en del af familien, og Lambang er sågar begyndt at køre deres rugemors børn i skole.

Flying Superkids Premiere i Charlottenlund Strandpark
Kaspar og Lambang sammen med tvillingerne Java og Atlas.
 Foto: Mikael Rieck

Frygter det

– Vi har det godt, vi er så spændte, og der sker noget hver dag. Hver dag er sådan, hvad sker der nu? Skal vi tage af sted mod hospitalet? Hvor langt er vi?, fortæller parret til SE og HØR og forklarer at Devin, der bærer barnet, har haft både plukveer og dybe veer, men altså endnu ikke er gået i fødsel.

Det er med en stor glæde, at de ser frem til fødslen af deres tredje barn. Men der er dog også en vist frygt forbundet med fødslen. Især for Lambang, der til daglig arbejder som børnelæge.

– Normalt når jeg med til en fødsel, er det fordi, der er noget, der er ved at gå galt. Jeg skal huske på, at jeg ikke skal være læge-Lambang nu men bare papa Lambang. Men jeg er altså pissebange for at noget går galt, fortæller Lambang.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-27/_mho6203.jpg
Der er fuld fart på parret, men lige nu er der ikke andet af gøre end at vente.
 Foto: Martin Høien

Dog er glæden større end frygten, og de er mere end klar til at blive en familie på fem.

– Vi glæder os mest til følelsen af han er i vores arme. Før det tror jeg ikke, vi forstår, det er virkeligt. Det er ikke kun vores liv, der ændrer sig, det er også vores børns liv. Vi skal alle lære en helt ny måde at være familie på, fortæller Lambang.

Tvillingerne er med

Og det er altså ikke kun Kaspar og Lambang der er taget afsted til USA. De har selvfølgelig deres tvillinger Java og Atlas med, som kom til verden for fem år siden med en anden rugemor i USA.

Og for dem er det også noget af en oplevelse at skulle se, hvordan lillebror kommer til verden. Det minder jo meget om deres egen måde at komme til verden på. De to femårige er også meget spændte på at skulle være storebror og storesøster.

Modeuge - Bella Arena Ciff Fashion Show
Snart bliver fire til fem, og hele familien er meget spændte.
 Foto: Mikael Rieck

– De spørger hver dag ”hvornår kommer han?”. Det er lidt ligesom at sidde i en bil til Legoland med børn på bagsædet, spørger de hvert femte minut, siger Kaspar.

Måtte bede om hjælp

Det var dog ikke kun med glæde, at familien dog til sydstaterne. De stod nemlig midt i en boglancering i deres to første bøger i serien ”Far og papa”. Pludselig måtte de aflyse både bogreception og arrangement til BogForum.

Det gjorde de to herrer noget nervøse, da de pludselig ikke kunne få så meget opmærksomhed om deres bog som først planlagt. Men hjælpen kom heldigvis fra nær og fjern, og flere familier har været med til at dele bogens budskab på de sociale medier.

– Det var rørende at se, hvor mange der gerne ville hjælpe os. Vi er ret dårlige til at bede om hjælp, men her var folk der bare for os, fortæller Kaspar.

Sponsoreret indhold