Kasper Hjulmand taler ud om tabet af Lars Høgh: - Det var hårdt
Det var en ganske trist dag for rigtig mange tirsdag eftermiddag, da den kun 62-årige fodboldlegende Lars Høgh blev bisat i Sankt Knuds kirke i Odense.
Til stede i kirken var blandt andet Christian Eriksen, familien Schmeichel og den danske landstræner, Kasper Hjulmand.
- Det var hårdt, det var stort, storslået og rørende, lyder det fra den 49-årige Hjulmand, da SE og HØR møder ham på den røde løber til TV 2-showet ”De største øjeblikke”.
- Det var også inspirerende, præsten holdt en god tale, men det var selvfølgelig hårdt. Der var dog meget positiv energi til familien, der har været så meget igennem og lidt et stort tab, fortæller han videre.
Artiklen fortsætter under billedet
Kasper Hjulmand var meget berørt, da han tirsdag skulle sige farvel til Lars Høgh. Foto: Mikael Rieck
Det var onsdag den 8. december Høghs familie kunne fortælle, at han var gået bort i en alder af 62 år, efter en langvarig kamp mod kræften.
Det er heller ikke længe siden, Lars selv kunne fortælle, at han ikke havde længe igen, og at sygdommen havde fået taget over.
Men tirsdag fik familien – og ikke mindst fans – lov til at sige deres sidste farvel.