Kasper Kirkegaard afslører: Flytter til Canada med kæresten
LÆS OGSÅ: Kan dårligt forstå det: – Det er rørende
Der er egentlig rigeligt med spændende projekter herhjemme i Danmark, men de bliver snart lagt på is for en stund.
Kasper Kirkegaard skifter nemlig Danmark ud med Canada, når kalenderen siger april.
Radioværten og hans kæreste, Michael, flytter sammen til Montreal. Det afslører han på sociale medier.
"Vi flytter midlertidigt til Canada, Montreal. I slutningen af april flyver vi afsted mod et længere canadisk eventyr. Vi skal bo der i fire måneder," lyder det i et Facebook-opslag.
Til SE og HØR fortæller radioværten nu, hvad der ligger til årsag for flytningen.
– Min kæreste er dygtig erhvervsmand. Han er CEO og Partner i virksomheden Signifly. De har en afdeling i Montreal, og her skal direktøren på barsel. Det har kastet en mulighed af sig, og så rejser jeg med ham, fortæller Kasper Kirkegaard.
Han ved dog ikke helt endnu, hvad han slev skal lave de fire måneder, men det tager han rimelig stille og roligt.
"ja, hvad med mig egentlig? Det skal jeg lige finde ud af! Lerdrejning, fransk undervisning, sommelier kursus eller noget helt andet! Gode idéer er velkomne," uddyber han.
I sommer tog Kasper Kirkegaard og "Vild med Dans"-vinderen Kasper Fisker på noget af et eventyr sammen, da de gik fra Danmark til Ukraine. Alt sammen i projektet ”Walk for Kids Ukraine”, der havde til formål at samle penge ind til de krigsramte børn i landet.
Den tur fortalte de begge om i SE og HØR-podcasten "Af Banen".
Lyt til den herunder: