Kendte13. august 2023

Kasper Kirkegaard og Kasper Fisker i problemer på stort eventyr: Ben og fødder er stået af

De to kendisser er i gang med at gå fra Danmark til Polen i den gode sags tjeneste, men det er bestemt ikke smertefrit
Kasper Fisker og Kasper Kirkegaard er gået i gang med gåturen fra Danmark til Ukraine, men de er løbet ind i tidlige problemer. 
Kasper Fisker og Kasper Kirkegaard er gået i gang med gåturen fra Danmark til Ukraine, men de er løbet ind i tidlige problemer.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Kasper Fisker og Kasper Kirkegaard sætter venskabet på prøve: - Det handler om at være ærlig over for hinanden

I foråret meldte radioværten Kasper Kirkegaard og den tidligere professionelle fodboldspiller Kasper Fisker ud, at de ville begive sig ud på lidt af et eventyr.

De satte sig for at gennemføre "Walk for Kids Ukraine" – et projekt, hvor de to sammen skal gå fra Danmark til Polen for at samle ind til krigsramte ukrainske børn.

Lørdag var det så tid. De to pakkede taskerne og snørede støvlerne og kyssede kærester, børn og familiemedlemmer farvel, inden de forlod Asylcenter Avnstrup i Hvalsø for at gå til færgehavnen i Gedser – en tur på over 110 kilometer.

Nu, godt døgn efter afgang, har de første udfordringer så ramt de to gode venner. Vabler og tunge ben skaber nemlig problemer.

– Begge ben og fødder er stået af, men vi SKAL nå den færge i Gedser klokken 22.30, siger Kasper Kirkegaard til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-13/kasper-fisker-og-kasper-kirkegaard-sh-af-banen-podcast-med-oliver-jorgensen-092-03may23_2sl1207.jpg
Kasper Kirkegaard skal gå i alt 330 kilometer på de seks dage.
 Foto: Søren Jul Lamberth

De to har været på farten i over 24 timer med kun få hvilepauser undervejs. Lige nu ser de ud til at kunne nå færgen i tide, men det kræver, at de kan holde farten.

– Vi havde et sted med nogle veje, vi ikke kunne gå langs, og så lavede vi en forkert drejning et sted. Men vi springer vores pauser over og satser på at nå det, uddyber han.

Hele projektet er sat i søen i samarbejde med "Legeheltene", der er en nonprofitorganisation, som hjælper blandt andet indlagte børn og børn på flugt.

I alt skal de to gå cirka 330 kilometer på de seks dage – altså 55 kilometer om dagen. Det er vel og mærket med en oppakning på godt 30 kilo på ryggen.

Når de kommer over den ukrainske grænse, skal de blandt andet mødes med borgmesteren i hovedstaden Kyiv, Vitali Klitschko.

De to deltog i foråret i SE og HØR-podcasten " Af Banen", hvor de fortalte om det vilde projekt.

Du kan høre hele podcasten med Kasper Kirkegaard og Kasper Fisker her:

Sponsoreret indhold