Kasper stillede op i “X Factor”: Her har du set ham før
Du kender godt følelsen. Du sidder og ser tv, og pludselig kommer der et ansigt, du har set før.
Men hvor er det nu lige, du har set personen fra?
Der er nok mange mennesker, der har haft det sådan, da de i aftes så årets første “X Factor”-audition, og gruppen Skvat stillede op.
For har man ikke set ham Kasper før? Svaret er “jo”.
Før Kasper Tandrup Wegner begik sig i en tøjbutik i Randers Storcenter og stillede op i sangprogrammet, tonede han nemlig frem på skærmen i realityprogrammet “Paradise Hotel”.
Derudover har han også været med i spin off-programmet “Paradise Kollektivet”. Men nu er han altså med i "X Factor", hvor ham og hans vens Asger dog ikke kom videre fra deres audition.
- Vi vidste godt, at vi ikke synger godt. Men vi ville gerne have en fed oplevelse, fortæller Kasper til SE og HØR.
Tanken om at stille op startede efter de to kolleger havde haft en gak arbejdsdag til Open By Night i Randers. Her begyndte de at synge sammen, og hurtigt besluttede de sig for at stille op til "X Factor".
- Vi trængte simpelthen til, at der skete noget.
Kasper fortæller, at dommerne tog godt imod dem, på trods af at de manglede noget musikalsk talent. De kunne efter sigende godt læse, det var mere humoristisk end godt.
Også derfor ved de to herrer godt, at det ikke er den musikalske vej, de skal satse på at gå i fremtiden.
- Der ville simpelthen aldrig komme mad på bordet, hvis vi gik den vej, afslutter Kasper.