Kendte23. juli 2015

Kat vågner op fra kastration: - Hvad fanden har I gjort!?!

En ejer havde kameraet fremme og forevigede øjeblikket, hvor hans kat vågner op efter sin kastration. Og det ser nærmest ud som om, at den lille ven ved, hvad der er sket
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/milo_front.jpg
 John Reed/Privat

- Hvad fanden er det, I har gjort ved mig???!!

Ja ja, vi ved godt, at katte ikke kan tale, men hvis katte (eller billeder) kunne tale, var det nok noget i den retning, der ville blive råbt.

Billederne viser nemlig øjeblikket, hvor missemanden Milo vågner op fra en operation og til ”sin gru” opdager, at han har fået klippet… du ved nok… Av.

https://imgix.seoghoer.dk/milo.jpg
 Privat

Hvor i alverden er de henne? Hvad hulan?!? (Foto: John Reed)

https://imgix.seoghoer.dk/milo2.jpg
 Privat

- OMG! Hvad har I gjort ved mig!! (Foto: John Reed)

Ejeren, John Reed, fortæller ifølge det britiske medie Metro, at han havde mere end svært ved at holde smilet tilbage:

- Det var helt vildt! Det tog ham en times tid at komme til sig selv. Han kiggede ned og opdagede, at de (nødderne, red.) var væk og begyndte straks at se ud som om han skreg. Han blev ved med at kigge ned i lang tid. Jeg blev bare ved med at grine, siger John Reed, der altså også fandt tid til at knipse et par billeder af den ulykkelige kat.

For en god ordens skyld må vi hellere sige, at katten ikke skreg, fordi den var i smerter.

Måske gabte den bare. Ejeren mener nu, at det vilde ansigtsudtryk skyldtes, at den var i chok og sorg over at have mistet sine to nære venner. Hvem ved?

- Vi føler med hvert fald med dig, lille ven.

Sponsoreret indhold