Kendte6. december 2023

Kate Moss' datter genskaber ikonisk nøgenkjole

Lila Moss dukkede op på den røde løber iført et par trusser og en gennemsigtig kjole - præcis som sin mor gjorde det for 30 år siden

Lila Moss genskaber nøgenkjole

Den verdensberømte supermodel Kate Moss skabte overskrifter, da hun i 90'erne troppede op i sin ikoniske nøgenkjole.

Nu gør hendes 21-årige datter Lila Moss hende kunsten efter.

Til årets Fashion Awards i London var hun nemlig iført intet andet end en metallisk, gennemsigtig kjole samt et par trusser - en direkte hyldest til sin mor.

Og den unge model er tilsyneladende godt tilpas i det afslørende look.

- Jeg elsker at føle mig elegant, chik og sexet, lød det fra Lila Moss.

Anede det ikke

Kate Moss var blot 19 år gammel, da hun i 1993 dukkede op til en fest hos modelagenturet Elite Model.

Her bar hun det ikoniske look, som senere hen er blevet et af modehistoriens mest uforglemmelige øjeblikke.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-06/kate-moss.png
Den dengang 19-årige Kate Moss var ikke klar over, at kjolen var så afslørende, før hun så billederne i avisen dagen efter.

Knap tredive efter har supermodellen dog udtalt, at hun dengang ikke var klar over, at kjolen var så afslørende.

- Jeg vidste ikke, at kjolen var gennemsigtig, før billederne kom ud dagen efter i aviserne , lød det fra Moss i 2020 i et interview med britiske Vogue.

- Det var blitzen, der få den til at se nøgen ud, for da jeg gik ud, tænkte jeg ikke, at den var gennemsigtig. Men det var den tydeligvis.

Se billederne af Lila Moss i galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold