Katerina Pitzner får hjælp af sine børn: Hector og Ophelia træder ind i bestyrelsen

Det er i sandhed nye tider i Katerina Pitzners anpartsselskab Pitzner Invest.
For nylig smed hun en kæmpe bombe, da hun afslørede, at hun havde hyret Bagedyst-darling Frederik Haun som ny administrerende direktør for Diamant Børsen, mens hun selv ville forfølge drømmen om at bo i Italien.
Nu er der imidlertid foretaget yderligere ændringer i virksomheden.
Af virksomhedsregisteret fremgår det således, at hendes to yngste børn Hector og Ophelia Pitzner er trådt ind i bestyrelses.

Samme dag som børnene trådte ind i bestyrelsen, trådte Katerina officielt ud, fremgår det af registeret.
De henholdsvis 18 og 20 år gamle Pitzner-unger skal dog ikke klare al bestyrelsesarbejdet på egen hånd.
Michael Stausholm Christiansen, som står bag en række investeringsvirksomheder, har sat sig for bordenden som formand for bestyrelsen.

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra Pitzner-lejren.