Kendte10. maj 2020

Katerina Pitzner om rollen som mor: Jeg var ved at gå ud af mit gode skind

Rollen som mor har ikke altid været lutter lagkage for den 50-årige diamantdronning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/wafande_og_pitzner.jpg
 (Foto: Discovery Networks: Carsten Andersen)

I dag markeres Mors Dag af mange mennesker landet over.

Og det gælder også hjemme hos familien Pitzner, hvor diamantdronningen ser tilbage på livet og rollen som mor:

- I dag har jeg været mor i 9.896 dage, starter hun et opslag på Instagram, som hun deler med sine mere end 63.000 følgere.

- Selvom jeg altid har elsket rollen, har det ikke altid været let. Indimellem har jeg tvivlet på egne evner, grædt og været ved at gå ud af min gode skind, skriver den garvede mor til fire.

- Jeg tror, det er helt naturligt, at vi indimellem bebrejder os selv, og føler os forkerte og dårlige som mødre (ellers skal der nok være nogle i nærheden, som kan pege fingre af os), skriver Katerina i opslaget, hvorefter hun sender en kram og en hilsen til alle de mange mødre derude.

Det er dog ikke kun minderne om morrollen, som fylder hos den garvede diamanthandler.

I går lørdag delte tv-personligheden nemlig et opslag på selvsamme sociale medie, hvor hun i den grad undrede sig over fremstillingen af hende i Kanal 5-programmet ”Over Atlanten”.

I programmet skulle diamantdronningen sammen med musiker Wafande, Anders Lund Madsen, YouTuber Julia Sofia, kok Jesper Vollmer og kunstner Kristian von Hornsleth klare diverse udfordringer, når de sammen krydsede Atlanten.

- Øv, hvor har jeg været ked af at se programmet ”Over Atlanten”. På væsentlige punkter fremstår turen overraskende anderledes, end jeg husker den, skrev Katerina Pitzner i et opslag på Instagram.

Sponsoreret indhold