Kendte1. november 2024

Katherine Diez kysser stadig med Adam Price på Instagram

En måned efter bogudgivelsen er Katherine Diez tilbage på sin Instagram-profil, hvor hun - trods negative vendinger om Adam Price - stadig kysser med ekskæresten
Katherine Diez har gjort hovedrengøring på Instagram. Men kærlige fotos med ekskæresten Adam Price får - trods hendes vrede - lov at blive.
Katherine Diez har gjort hovedrengøring på Instagram. Men kærlige fotos med ekskæresten Adam Price får - trods hendes vrede - lov at blive.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Katherine Diez: - Er du klar over, hvor lang tid jeg har tænkt over, hvad jeg skulle tage på i dag?

Katherine Diez fik sorteret godt og grundigt på sin Instagram-profil, da plagiatsagen rullede. Her fik hun luget ud i opslagene og enten slettet eller arkiveret flere af dem - måske fordi de indeholdt andres tekster uden at citere.

Siden tog hun en lang pause fra det sociale medie for at passe på sig selv og sit helbred, hvilket hun senest har forklaret i "GO' Aften Live" torsdag. Og fredag var hun tilbage i offentlighedens skarpe lys på Bogforum, hvor hun brugte en god del af tiden på at tale om sit tv-flip aftenen før.

Da debutbogen "I egen barm" udkom for en måned siden, var meldingen på profilen, hvor 64.100 personer følger med, at forlaget People's Press ville moderere kommentarfeltet.

I interviewet med Janni Pedersen fortæller Katherine Diez dog, at hun nu er tilbage på Instagram. Det har SE og HØR blandt andet kunnet mærke med en blokering.

Adam Price er heller ikke længere blandt de 609 profiler, som den debuterende forfatter følger - det samme gælder i øvrigt eks'en Dan Jørgensen.

For to uger siden fulgte Katherine Diez stadig Adams datter Josephine, men hun er også røget i svinget nu.

Hvad der dog har fået lov at blive under udmugningen på profilen, er Katherine Diez' billeder af ekskæresterne.

Og det på trods af at hun i "GO' Aften Live" lod forstå, at hun mener, Adam Price lyver, ligesom hun siger, at hun har skånet ham i bogen, som han har kritiseret for at krænke hans privatliv.

- Han skal være glad for, at jeg ikke har fortalt mere, sagde hun blandt andet under det 20 minutter lange - og rasende - interview.

Trods raseriet og oprydningen ønsker Katherine Diez altså ikke at slette alle spor af de to kendismænd - og således skilter hun stadig på profilen med de forliste forhold.

Se Katherine Diez' Instagram-profil, hvor hun stadig kysser med Adam Price, her.

På Adam Prices profil har oprydningen været lidt mere grundig. Her er alle billeder, hvor han og Diez var alene, blevet enten slettet eller arkiveret, så de ikke længere figurerer.

Dem, hvor også andre optræder - for eksempel ved en fødselsdagsfejring - er stadig at finde på profilen.

Sponsoreret indhold