Kendte9 timer siden

Katherine Diez langer ud efter Adam Price: – Han skal være glad for, at jeg ikke har fortalt mere

Torsdag aften er Katherine Diez gæst i Go’ aften Live, og her langer hun nok en gang ud efter Adam Price, som hun mener, kan genkende hvert et ord i bogen ”I egen barm”
Torsdag aften har Katherine Diez været forbi Go' aften Live, og her langede hun kraftigt ud efter Adam Price.
Torsdag aften har Katherine Diez været forbi Go' aften Live, og her langede hun kraftigt ud efter Adam Price.
 Foto: Hanne Juul

- Det er privat, og det er en fuldstændig klar krænkelse af mit privatliv, sagde han.

Torsdag aften ruller snebolden atter igen, da en meget rasende Katherine Diez har været forbi Go’ aften Live-studiet.

Her forsøgte tv-vært Janni Pedersen at holde Katherine Diez, som havde meget på sit hjerte, i forholdsvis kort snor.

Blandt andet nåede Katherine Diez at lange ud efter ekskæresten Adam Price, da snakken faldt på hans udtalelser om, at det har krænket hans privatliv.

Hun fortæller, at det ”godt nok ikke er alle ting”, som hun beskriver i bogen om parrets tidligere forhold, og at han lagde et filter ned over hendes narrativ, da han udtalte sig den 30. september.

- Jeg er nødt til at sige en ting. Det er løgn, det han siger. Han kan genkende, hvert et ord, der handler om ham, i den her bog.

- Og han skal være glad for, at jeg ikke har fortalt mere.

Katherine Diez mener, at hun har delt nøjagtigt, hvad hun følte for at fortælle om sit liv.

Adam Price har tidligere udtalt, at han skulle mødes med jurister for at tage stilling til, hvorvidt han ville gå rettens vej eller ej.

Til det svarede Katherine Diez’ advokat, Heidi Højmark Helveg, at de ikke frygtede en eventuel retssag.

TV 2 har i forbindelse med Katherine Diez’ optræden i Go’ aften Live hørt Adam Price, om han havde lyst til at udtale sig. Det har han ikke haft lyst til.

SE og HØR har også rakt ud til Adam Price for en kommentar til anklagerne fra Katherine Diez. Han er endnu ikke vendt retur.

Sponsoreret indhold