Kendte2. oktober 2024

Katherine Diez' vilde liv: Utroskab, kokainmisbrug og sex for penge

Sex, stoffer, utroskab, Adam Price og Dan Jørgensen - Katherine Diez' bog "I egen barm" berører det hele
Bogen "I egen barm" er ifølge Katherine Diez hendes "vej tilbage til livet". 
Bogen "I egen barm" er ifølge Katherine Diez hendes "vej tilbage til livet".
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Midt i plagiatskandale: Diez fik særlig besked fra Blachman

Den er mildest talt blevet mødt af lunkne anmeldelser og er blevet kaldt alt fra et "hævnmotiv" til "pinligt storhedsvanvid" og en "gratis omgang".

Men én ting er sikkert.

Katherine Diez' første bogudgivelse "I egen barm" skuffer ikke, når det kommer til de slibrige detaljer - og dagen efter udgivelsen topper den bestsellerlisten.

Utroskab

Den nyudklækkede forfatter skriver side op og side ned om sit vilde sexliv, sit stofmisbrug og ikke mindst om sit forhold til både Adam Price og Dan Jørgensen.

I bogen hævder Katherine Diez blandt andet, at hendes ekskæreste Adam Price var hende utro med adskillige kvinder - og at han ofte inviterede andre med ind i parrets dobbeltseng.

Ifølge skribenten havde hun ikke lyst til at have sex med andre, men gjorde det alligevel - og hun bedøvede sig derfor med alkohol og kokain for at kunne holde det ud.

Katherine Diez indrømmer samtidig i bogen, at hun selv har været mange af sine kærester utro. Det gælder også Adam Price, som hun for en kort stund bedrog med ekskæresten Dan Jørgensen.

Men også som helt ung havde Katherine Diez svært ved at holde sig til én mand. Hun fortæller i et kapitel, hvordan hun i 2005 fik en tre år ældre kæreste, som hun konstant var utro.

- Det stoppede mig ikke fra at mødes med en anden, en voksen mand, og have sex i hans bil. To drenge, tre drenge, fire drenge til fester. Jeg mistede tal på, hvor mange jeg havde haft sex med.

Foruden den omfattende mængde af utroskab beskriver Katherine Diez også flere seksuelle oplevelser, der vil få de fleste til at spærre øjnene op.

Som blot 16-årig blev Diez betalt af en mand i trediverne for at have sex med sin veninde for øjnene af ham, i 9. klasse vågnede hun op fra et blackout under en fest, hvor hun med egne ord blev "gruppevoldtaget med fingre og tunger af en flok drenge", og som voksen har hun indgået i et forhold med en gift mand.

Katherine Diez lægger heller ikke skjul på, at hun som ganske ung "gik på runde blandt de populære drenge" fra skolen.

Misbrug

I løbet af bogens første sider afslører den 35-årige forfatter, at hun været gravid med Adam Prices barn.

- Jeg var gravid med den mand, jeg aldrig helt havde følt jeg kunne få, aldrig kunne nå. Nu var han måske endelig min. Hans dna voksede i mig.

Men graviditeten var ifølge Diez uden for livmoderen, og hun fik i den forbindelse fjernet den ene æggeleder, hvor graviditeten havde sat sig fast.

OPGAVE:Premiere Miss Saigon på Det Ny TeaterSTED: Det ny teaterJOURNALIST: Majken Munk og Tanja LarsenFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20230209
I sin bog deler Katherine Diez rundhåndet ud af sit forhold med Adam Price - noget, som tv-kokken mener, er en krænkelse af sit privatliv.
 Foto: Hanne Juul

Det var ifølge skribenten også under sit forhold til tv-kokken, at hun udviklede et decideret kokain-misbrug.

I en passage beretter hun om en aften, hvor misbruget for alvor gik op for hende, da Adam Price fandt hende på køkkengulvet med "tårer, savl, næseblod ud over alt".

Skribenten vil ligeledes ikke afvise, at hun under sit forhold med Dan Jørgensen sniffede kokain til nytårstaffel hos statsministeren.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra tv-kokken samt den nuværende EU-kommisær. De er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Adam Price har dog reageret på bogen i et opslag på Instagram, hvori han skriver, at han ikke kan genkende meget af det, som Diez fortæller.

Sponsoreret indhold