Katy Perry helt færdig: Kollapser i baby-butik
De fleste ting kan være relativt uoverstigelige, når det er lige ved at være oppe over, og en baby er på trapperne. Nok især shopping.
Det kunne Katy Perry, 35, skrive under på med sit Instagram-opslag torsdag, hvor hun er faldet sammen af udmattelse i en stol i en butik med baby-grej.
Siddende med fødderne oppe og iført den obligatoriske mundbindsmundering, tager Perry et lille hvil.
Her afslører hitmageren endnu en gang, at der ikke kan gå lang tid, før hende og Orlando Bloom kan byde deres lille pige velkommen til verden.
”Poopedstar” skriver Katy til billedet, mens hun er indtjekket under en sær destination: ”I’ve Had It”.
”Jeg har fået nok,” på dansk.
Skuespiller Orlando Bloom og popstjerne Katy Perry mødte hinanden til en Golde Globe-efterfest i januar 2016, og begyndte herefter at date. Et år efter gik forholdet dog i stykker, men de to fandt sammen igen i april 2018.
Tidligere i år – på Valentins dag – annoncerede de planer om et bryllup, som dog desværre måtte udskydes i forbindelse med corona.
Selvom parret er i lykkelige omstændigheder, har de haft nogle enkelte skår i glæden.
Perry har ikke haft det nemt under coronalockdown med hormonerne buldrende rundt i kroppen. Og i mellemtiden har Orlando været sønderknust over tabet af sin hund, Mighty, der løb væk for lidt under en måned siden.