Katy Perry og Orlando Bloom aflyser bryllup
Det var i Katy Perrys seneste musikvideo til sangen "Never Worn White", at den 35-årige sanger afslørede, at hun og kæresten, Orlando Bloom, skal være forældre for første gang.
Perry afslørede nemlig en fin babybule til slut i videoen.
Men nu afslører parret så flere nyheder: sommerbrylluppet i Japan er aflyst.
Det skriver People.
Det er ikke, fordi ikke vil giftes. Men Perry og Bloom er nervøse for coronavirusset, som spreder sig med lynets hast:
- Med 150 gæster var det hele klart til Japan, fortæller en kilde tæt på parret.
- Katy glædede sig faktisk til at gå ned ad kirkegulvet med mave på.
Men virusset har altså alligevel sat en stopper for det ellers kommende sommerbryllup i Japan:
- De var begge meget glade over, at alle bryllupsdetaljerne endelig var faldet på plads. Men de må sætte det hele på pause på grund af coronavirusset.
Det er stadig ikke afgjort, hvornår brylluppet kommer til at stå. Men sikkert er det, at brylluppet i Japan til sommer, ikke bliver en realitet.
Til gængæld byder den kommende sommer på andre gode ting: det er nemlig her, at parret bliver forældre til deres til første fælles barn.
Se musikvideoen, hvor Katy Perry viser babybulen frem.