Kendte10. november 2019

Keanu Reeves' hemmelige liv: Ramt af enorme tragedier

Keanu Reeves har altid værnet højt om sit privatliv, der er omgærdet af stor mystik og mindst ligeså store tragedier
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-10_kl._13.45.32.png
 (Foto: Keanu Reeves)

Det kom som en overraskelse for det meste af Hollywood, da Keanu Reeves tidligere på ugen stod frem på den røde løber med sin kæreste.

For selv om den i dag 55-årige skuespiller er en af de rigeste og mest populære, er hans private liv omgærdet af stor mystik.

Sjældent har han sin kvinde under armen, når han gør sin entré på den røde løber – og endnu sjældnere udtaler han sig om sit private liv, når han giver interviews.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-10_kl._13.45.40.png
 (Foto: Keanu Reeves)

Keanu Reeves sammen med sin kæreste, Alexandra Grant, tidligere på ugen. Foto: MEGA

Men tidligere på ugen gav den 55-årige ”The Matrix”-stjerne altså et lille indblik i sit private liv, da han 2. november ankom til LACMA Art and Film Gala med sin kæreste gennem et år, 46-årige Alexandra Grant, ved sin side.

Dødfødt baby og død kæreste

Keanu Reeves har altid værnet højt om sit privatliv, der er omgærdet af lige dele mystik og tragedier.

1999 var året, hvor Keanu Reeves blev ramt af én af sine mange tragedier.

Her fødte hans kæreste Jennifer Syme parrets første barn, datteren Ava.

Desværre var barnet dødfødt.

Det ufattelige tab pinte parret så meget, at deres forhold krakelerede – og ikke længe efter den tragiske fødsel valgte parret derfor at gå hver til sit.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-10_kl._13.45.23.png
 (Foto: Keanu Reeves)

Keanu Reeves fotograferet i 1999 - samme år som hans kæreste fødte en dødfødt datter. Foto: MEGA

Blot to år senere ramte en ny tragedie.

Efter en fest i Los Angeles forulykkede ekskæresten Jennifer Syme i sin bil på vej hjem.

Ulykken var så voldsom, at hun blev slynget ud af bilen og døde, blot 28 år gammel.

Keanu Reeves deltog i den efterfølgende begravelse 7. april 2001, hvor han var med til at bære kisten.

I kølvandet på det tragiske dødsfald så Keanu Reeves sig nødsaget til at sætte optagelserne til sin kommende ”The Matrix”-film på pause.

Omkring på samme tid blev hans søster Kim diagnosticeret med kræft.

Mistede sin bedste ven

Ekskærestens død er ikke det eneste dødsfald, der har ramt den amerikanske skuespiller.

I 1993 døde hans skuespil-kollega River Phoenix, 23, af en overdosis uden for en natklub i Los Angeles.

River Phoenix og Keanu Reeves var bedste venner og havde mødt hinanden tre år forinden under optagelserne til ”I Love you To Death” i 1990. De havde desuden arbejdet tæt sammen under optagelserne til "My Own Private Idaho" i 1991.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-10_kl._13.48.26.png
 (Foto: Keanu Reeves)

River Phoenix døde af en overdosis. Han er han fotograeret i slutningen af 1980'erne. Foto: MEGA

River Phoenix døde, mens Keanu Reeves var i gang med optagelserne til ”Speed”, hvor han spillede overfor Sandra Bullock.

Hun satte ord på den tragiske hændelse året efter:

- Jeg tror, at han (Keanu Reeves, red.) er gået gennem meget, selv om han ikke lukker os ind. Jeg tror, han gemmer på en masse smerte, udtalte Sandra Bullock dengang.

Tragisk opvækst

Også barndommen var fyldt med stor smerte for Keanu Reeves.

Han blev født i Libanon, men nåede sjældent at have fast base ét sted særlig længe. Hans mor flyttede familien rundt – særligt efter at faderen forlod familien, da Keanu Reeves var bare tre år gammel.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-11-10_kl._15.43.03.png
 (Foto: MEGA)

Keanu Reeves har altid holdt sit private liv særdeles privat. Foto: MEGA

Keanu Reeves har ikke set sin far, siden han var 13 år.

Og fraværet af sin far er en af de personlige tragedier, som han har sat ord på.

I et sjældent ærligt interview i 2002 udtalte skuespilleren:

- På vores sidste dag sad vi på verandaen og kiggede på den mørke himmel. Han sagde nærmest ikke noget den aften. Næste dag tog han os med ud i lufthavnen. Så hørte vi ikke fra ham i ti år. Ingen opkald, ingen breve, intet, fortalte Keanu Reeves i interviewet.

Sponsoreret indhold