Keld og Hilda Heick afslører karrierestop: Her er det slut
Det virker helt tosset at sige Keld uden at sige Hilda.
Men intet varer for evigt.
I hvert fald når det kommer til musikken.
Og derfor kommer vi næppe til i fremtiden at sige Keld & Hilda i musiksammenhæng.
For nu kan ægteparret fortælle, at der faktisk er sat en slutdato klar for duoens musikkarriere.
– Den 6. februar 2026 har vi optrådt sammen i 45 år, og vi kunne godt tænke os at slutte af med en koncert den dato, siger Hilda Heick til SE og HØR og fortsætter.
– Vi vil meget gerne synge, men de lange ture på landevejene med trafik og kø, de er blevet for hårde for os.
Heldigvis bliver da altså ikke lige med det samme, at man ikke kan opleve det altid smilende par give den gas rundt omkring i Danmark.
Men efter 6. februar 2026 slutter det endeligt for Keld & Hildas musiske karriere.
Hilda har sat sin dato.
Og der findes næppe en erstatning.
– I maj 2026 fylder jeg 80 år, og jeg har sagt til Keld, at jeg ikke vil med ud at synge mere, når jeg fylder 80 år.
– Vil Keld selv ud at optræde så?
– Nej, det vil han ikke, siger Hilda.
Hvis man gik og håbede på, at duoen måske i fremtiden blot kunne nøjes med at skrue lidt ned, bliver man skuffet.
For sådan fungerer det ikke længere, når man kommer op i alderen.
Det fortæller Hilda til SE og HØR.
– Vi vil gerne stoppe mens legen er god, og vil helst ikke have at folk tænker ”der kommer de to gamle tosser”. Vi har et fantastisk liv, og vil gerne have mere tid. Vi bruger meget tid på at øve sange og holde stemmen ved lige. Når man kommer i vores alder, så kan man ikke bare lige holde 14 dages pause fra at synge, for så bliver stemmen rusten.
Keld & Hilda blev grundlagt tilbage i 1976, og dermed kommer de altså til at have spillet sammen i imponerende 50 år!
I 1976 indspillede de sangen ”Do you Speak English”. Men det var nu først i 81, at de for første gang optrådte sammen.
Men musik har de altså udgivet sammen i snart 50 år.
De blev gift i 1968, og om små fem års tid kan de altså fejre smaragdbryllup.
Hvad der venter i fremtiden vides ikke. Men allerede nu har Keld Heick flirtet lidt med en karriere som musikanmelder.
I sommer afløste han nemlig Thomas Treo, da The Weeknd besøgte Danmark.