Keld og Hilda Heick leverer slattent regnskab
LÆS OGSÅ: Nu sælger Keld og Hilda Heick huset: - Vennerne dør omkring os
Kan man sige Keld uden at sige Hilda?
Nærmest ikke.
Duoen har produceret musik, siden vores konge var otte år gammel, og de er stadig aktive.
Men pengene er øjensynligt lidt sværere at tjene, viser et splinternyt regnskab i deres fælles virksomhed HEICK MUSIC ApS.
I regnskabsåret 2023 lyder årets resultat på kun 709.439 kroner. I 2022 lå det tal på 1,1 millioner.
Men selvom der ikke er tjent særlig mange penge, har kendisparret stadig kunnet få virksomheden til at vokse på kistebunden.
For de har smidt nærmest alle de indtjente penge direkte i egenkapitalen, som nu lyder på 4,15 millioner kroner. Før lå den på 3,44 millioner kroner.
Det har de kun kunnet gøre, fordi de har udbetalt en meget lille løn til dem selv.
Små 91.307 kroner kunne det blive til – og det er penge, de skal dele.
Det svarer til en månedsløn på 3804 kroner til dem hver.
Mon ikke de klarer den, for de er faktisk vant til ikke at få meget i løn.
I 2022 udbetalte de kun 86.897 kroner i løn, som de skulle dele.