Kendte27. februar 2024 (opd. 27. februar 2024)

Keld og Hilda Heick sælger villaen efter otte år: Står til VILD fortjeneste

Hele Danmarks Keld og Hilda sælger deres villa i Vedbæk
Keld og Hilda sælger deres millionvilla. 
Keld og Hilda sælger deres millionvilla.
 Foto: Hanne Juul

Der sker i den grad en del i deres liv for tiden.

Tilbage i november afslørede Keld og Hilda datoen for, hvornår duoen lægger musikken på hylden.

Og nu er de klar til endnu et stort skridt i deres liv.

Det ikoniske musikpar har nemlig sat deres hus til salg.

Det skriver Boliga.

Den imponerende villa, som parret byggede i 2018 i Vedbæk, er nu tilgængelig for den heldige køber, der er villig til at investere 10.895.000 kroner.

Boligen giver de kommende ejere 181 kvadratmeter plads og en grund på 965 kvadratmeter. Med seks rum og en rummelig kælder er der rigeligt med plads til potentielle købere.

Se boligen her.

Keld og Hilda købte villaen tilbage i 2016 for 3.850.000 kroner.

Og selv om de renoverede hele hytten, kan der ikke ændres på, at de i forhold til købsprisen står til en fortjeneste på mere end syv millioner kroner.

Så medmindre der er renoveret for syv millioner kroner, kan Keld og Hilda Heick se frem til en god slat penge, hvis villaen købes til den udbudte pris.

Imponerede karriere Efterr mange år i Sverige besluttede Keld og Hilda Heick at vende tilbage til Danmark for næsten seks år siden.

Deres kunstneriske rejse inkluderer en imponerende karriere, hvor de har turneret landet siden 1981 og leveret tusindvis af mindeværdige optrædener. De har også komponeret et utal af hits inden for dansktop- og schlagergenren samt skrevet tekster til flere sange, der har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix.

Keld og Hilda, der blev gift i 1968, er forældre til den kendte tv-vært, Annette Heick.

Sponsoreret indhold