Kendte5. oktober 2021

Kendiskokken Umut lukker to restauranter

Guldkebab, der er en del af Umut Sakaryas franchise, lukker for nu
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Opdateret klokken 09.11 med en kommentar fra Umut Sakarya

Kokken Umut Sakarya opsiger samarbejdet med en partner og dermed lukker to af sine restauranter.

Der er tale om kebabstederne Guldkebab, der både ligger på Nørrebro på Rantzausgade og i Valby på Toftegårds Allé. Det fortæller han til København Liv.

- Vi har desværre været nødt til at sælge lokalerne og i stedet arbejde mere med Guldkroen, som kører rigtig godt. Det er ærgerligt, men jeg fortryder ikke at have lavet konceptet. Der var masser af gode kunder, så det er ikke af finansielle årsager, vi må lukke. Årsagen til lukningen skal i stedet findes i personlige årsager hos samarbejdspartneren, fortæller Umut Sakarya til mediet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/umut_tsl_20200810_0142.jpg
 Foto: Thomas Laursen

(Foto: Thomas Laursen)

Det er partneren, der i det daglige drev Guldkebab, og samarbejdet er ophørt, da partneren af personlige årsager ikke kunne vende tilbage til biksen efter coronanedlukningen.

Der står ellers på Guldkebabs hjemmeside, at afdelingen på Nørrebro er corona-lukket, mens den i Valby er midlertidigt lukket. Men de er altså begge to helt lukkede.

Faktisk er forretningerne allerede solgt.

Til SE og HØR uddyber Umut Sakarya, at han ikke direkte har lukket restauranterne med egen hånd, men at de lukker i og med at samarbejdet stopper med partneren.

Men Guldkebab er ikke et helt afsluttet kapitel.

- Vi skal selv åbne det på et senere tidspunkt, skriver han i en sms til SE og HØR.

Guldkebab, hvor man kunne få "svinegod kebab", åbnede i 2020. En af de mere opsigtvækkende retter på menukortet var en rullekebab på en meter til 195 kroner.

Sponsoreret indhold