Kendte23. marts 2020

Kendispar omskriver populær Medina-sang

Skuespiller Sus Wilkins, 31, og hendes forlovede Freja Kirk, 33, forsøger at få det bedste ud af corona-karantænen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/freja_kirk_sus_wilkins.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det kan være vanskeligt at slå tiden ihjel, mens Danmark er lukket ned, og mange mennesker er i corona-karantæne.

Men det gælder ikke for kendisparret skuespiller Sus Wilkins og sangerinde Freja Kirk.

Tiden i karantæne er nemlig blandt andet gået med at producere en sang om corona – en sang, der er lavet over Medinas kæmpehit ”Jalousi”.

Sangen deler de i et Instragram-opslag:

- Det er lige blevet forår / solen titter frem som smukke lyse stjerner / forårsjakken på og de go’e briller / på vej til vennerne / men Mette siger lad vær’ / og når hun taler, så skal vi lytte efter / for hun er klog, og alle kigger nu på hende, lyder de første linjer af sangen.

Mens Freja Kirk spiller klaver, synger Sus Wilkins om det knoklende sygevæsen og ældre mennesker i karantæne og kommer med det vigtigste budskab i sangen:

- Ik’ vær’ ligeglad / ik’ vær’ ligeglad / det’ sådan vi kommer bedst igennem det her nu / tag et ekstra bad, lav noget mere mad / vi skal hygge indenfor, fyld dit glas og kom nuuuu, skråler hun.

Herefter synger de to sammen det omskrevne omkvæd med endnu en lille ændring:

Ik’ vær’ ligeglad / ik’ vær’ ligeglad / for selvom solen skinner, så bli’r vi da inde / men hvor jeg godt gad sidde på Nørrebrogade / men vi må vente til corona forsvinder.

Parrets corona-sang har fået masser af positiv respons:

- EJ ELSKER DEN, skriver blandt andet skuespiller Stephania Potalivo efterfulgt af fire hjerte-emojies.

- Ejjj hvor er I top dejlige, skriver Molly Egelind, mens skuespiller Trine Dyrholm sender hjerter af sted mod parret.

Wilkins og Kirk har dannet par siden 2013 og blev forrige år forloevet.

Hør den fulde version af corona-sangen i Sus Wilkins Instagram-opslag her:

Sponsoreret indhold