Kendte16. oktober 2023

Kendissøn spillede til prins Christians 18-års fødselsdag

En af 90’ernes helt store stjerners søn indtog i går scenen, da prins Christian fik alle sine gæster på dansegulvet
Efter den store middag, kom der gang i dansegulvet til prins Christians fødselsdagsfest. 
Efter den store middag, kom der gang i dansegulvet til prins Christians fødselsdagsfest.
 Foto: Keld Navntoft

Både på TV 2 og DR kunne danskere hele dagen i går følge med i prins Christians fødselsdagsfest.

Der var interviews, taler, en lang pressesession og ikke mindst en fest uden lige, da tronarvingen kunne fejre, at han endelig var blevet myndig.

Festen blev holdt som gallataffel på Christiansborg Slot, og til flere dele af festen, blev der livesendt fra salen. Der var dog også tidspunkter, der ikke blev vist på fjernsynet, og det var blandt andet, når gæsterne spiste og under selve festen samt underholdningen.

Dermed kunne du heller ikke se, da hele Danmarks dronning har sørget for, at Benjamin Hav & Familien kom og spillede op til dans for landets 18-årige.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-16/skaermbillede-2023-10-16-161344.png
Emil Falk er fotograferet yderst til venstre. Ved siden af ham står Melvin Kakooza.
 Foto: Keld Navntoft

Det var først senere, Kongehuset frigav billeder fra dansegulvet, og her kan man altså se, at en kendissøn også var at finde på scenen, da der blev spillet op til dans med numre som ”Den Dejligste Boy”, ”Musse” og ”Spice up your life”. For guitaristen i familien er ingen ringere end Emil Falk.

Det skriver Billed-Bladet.

Måske siger navnet Emil Falk dig ikke så meget, men hvis vi nu siger Mek Pek, så begynder de fleste at kunne nikke genkendende til.

”Du må få min sofacykel” og ”Habba Habba zoot zoot”-sangerens søn er dog ikke ny på en scene. For Emil Fald har før spillet spade for både Thomas Helmig, Hugo Helmig og Christopher.

Sponsoreret indhold