Kendistræner Frida Hallqvist finder sammen med eksmanden
LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen smider kiloene
Når de kendte skal smide kropskiloene, er der et telefonnummer, mange tyr til.
Kendistræneren, forfatter og foredragsholder Frida Hallqvist har nemlig godt fat i kendisland, hvilket man blandt andet kan se på hendens Instagram-profil, hvor flere genkendelige ansigter hurtig kan spottes.
På selvsamme profil gemmer der sig dog også en anden historie, og den bærer præg af en mindre eventyrfortælling.
For Frida Hallqvist afslører over for sine mere end 35 tusind følgere, at hun igen er sammen med faren til sine børn.
Parret blev gift for 14 år siden, men lod sig efter flere år skille, da ”livet skete”, som Frida Hallqvist selv udtrykker det.
- Alligevel har du altid været min familie. Kærligheden til dig forsvandt aldrig. Ikke et øjeblik. Den har været der hele tiden – stille og urokkelig. Selv da vi var fra hinanden, var den der.
- Og nu, som et lille mirakel, har vi fundet hinanden igen. Det føles, som om vi er tilbage, hvor vi altid har hørt hjemme. Sammen, fortsætter kendistræneren sit skriv.
Frida Hallqvist er blandt andre gode veninder med Christiana Schaumburg-Müller Aaxman, og var blandt andet med i Norge, da den tidligere ”Vild med dans”-vært skulle på polterabend.
Udover at stå bag flere fitnessbøger, er hun også stifter af træningsappen Body by Frida.