Kendisven med trist nyt om Bruce Willis: Han har problemer med at tale
Det er vist næppe gået manges næser forbi, at Bruce Willis stoppede karrieren sidste år, efter han blev diagnosticeret med demens.
Siden da har han hustru, Emma Heming, løbende delt updates om filmstjernens helbred - og nu gør hans gode ven det samme.
Og han har trist nyt.
Det skriver New York Post.
Det amerikanske medie har talt med forfatteren og instruktøren Glenn Gordon Caron, der har været gode venner med Bruce Willis i årevis.
Han fortæller blandt andet, at "Die Hard"-skuespillerens evne til at kommunikere har været stærkt nedadgående siden diagnosen.
Glenn Gordon Caron fortæller videre, at han har besøgt 68-årige Bruce Willis hver måned det seneste års tid i forsøget på at fastholde venskabet, men at det ikke har været nemt.
- De første to-tre minutter ved han, hvem jeg er, siger han og fortsætter:
- Han er ikke længere særlig verbal. Han plejede at læse rigtig meget, men nu læser han slet ikke. Alle hans sprogevner er ikke længere tilgængelige for ham.
- Men han er stadig Bruce, og når du er sammen med ham, mærker du, at han er Bruce, og så er du taknemmelig for, han stadig er her. Men hans livsglæde er væk.
Glenn Gordan Caron og Bruce Willis mødte hinanden tilbage i 1980'erne i forbindelse med optagelserne af tv-serien "Moonlighting " ("De heldige helte på dansk").
- Jeg har kæmpet meget hårdt for at blive i hans liv, siger forfatteren og instruktøren og fortsætter:
- Hans sygdom er så vanvittig... hvis man nogensinde har brugt tid sammen med Bruce Willis, så ved man, at ingen har mere livsglæde end ham. Han elskede livet, og han nød at stå op hver morgen for at leve det til det fulde.
Bruce Willis blev diagnosticeret med Afasi i marts 2022.
Afasi er en demenssygdom, der nedsætter ens kognitive evner. Det kan blandt andet nedsætte ens evne til at tale eller ramme ens evne til at forstå og deltage i samtaler.
Du kan læse mere om sygdommen her.