Kendt fra "The Bachelor": Nu er Nick Viall blevet gift
LÆS OGSÅ: Rachel Bilson og Nick Viall snød nettet med falsk forhold
Det er blot to måneder siden, at "Bachelor"-stjernen Nick Viall og Natalie Joy kunne byde deres lille datter River Rose velkommen til verden.
Men i weekenden kunne kendisparret fejre endnu en stor milepæl.
Her blev de nemlig smedet sammen som mand og kone under et stortslået bryllup, der blev afholdt på brudens families kæmpe farm i Georgia.
I et interview med PEOPLE fortæller 25-årige Natalie Joy, at det har været hendes drøm siden barnsben at blive gift på sine forældres farm.
- Det er et sted, der er meget specielt for hende. Da jeg første besøgte stedet, blev jeg ramt af det store landskab og dets livlige farver, forklarer den 18 år ældre Nick Viall.
Bryllupsfejringen varede hele weekenden, og parret havde inviteret intet mindre end 170 gæster til at tage del i deres store dag.
Også parrets datter var til stede, og hun havde en helt speciel rolle, da hun fulgte sin mor ned ad gulvet.
- River fik mig til at blive endnu mere forelsket i Nick. Jeg troede ikke, at det var muligt, men det gør os bare tættere. Du ser det her menneske, der er os begge to. Og Nick er så fantastisk med hende, fortæller Natalie Joy til PEOPLE.