Kerstin "Kiki" Håkansson er død
LÆS OGSÅ: Rørende gestus: Derfor har Amaryllis August klippet sit lange hår
En trist nyhed har ramt modelverdenen.
For svenske Kerstin "Kiki" Håkansson, der var den første nogensinde til at vinde skønhedskonkurrencen "Miss World", er død. Hun blev 95 år.
Det skriver flere medier, heriblandt svenske Expressen.
"Miss World" har også bekræftet Kerstin "Kiki" Håkansson bortgang på sin Instagram.
Det fremgår af opslaget, at den tidligere model døde fredeligt mandag 4. november i sit hjem i Californien.
Hendes søn, Chris Andersen, beskrev sin mor som "rigtig, venlig, kærlig og sjov".
- Vi udtrykker vores dybeste medfølelse til hele Kikis familie, sender vores kærlighed og beder vores bønner i denne svære tid, lyder det i opslaget.
Kerstin "Kiki" Håkansson er født og opvokset i Sverige.
Hun fandt kærligheden med amerikanske Dallas J. Anderson tilbage i 1960'erne.
Derfor flyttede den tidligere model til USA for at bo med sin amerikanske kæreste, og de fik senere tre børn sammen.
Kerstin "Kiki" Håkansson vandt "Miss World" i 1951 i London.