Kendte6. december 2019

Khloé Kardashian har tilgivet Jordyn Woods: Deler hjerteskærende besked

Årets største utroskabsskandale lader til at have fået en ende. I et følsomt opslag slår Khloé Kardashian nemlig fast, at hun har tilgivet Jordyn Woods
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega546496_012.jpg
 Foto: MEGA

En af årets største skandaler skete, da Khloé Kardashian fandt ud af, at hendes daværende kæreste Tristan Thompson havde været hende utro med Jordyn Woods.

Da det kom frem i februar, var der naturligvis masser af snak og skriverier om skandalen, som fremkaldte stærke reaktioner hos de involverede og deres mange fans og følgere.

Nu har Khloé Kardashian dog for alvor lagt låg på sagen i et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun slår fast, at hun har tilgivet Jordyn Woods.

- Jeg har ingen negative eller hadefulde følelser mod nogen. Det mener jeg. Livet er kort, og vi er alle mennesker, som prøver at finde ud af livet, skriver Khloé blandt andet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega305432_004.jpg
 Foto: MEGA

Indtil utroskabsskandalen var Jordyn Woods bedste venner med Khloés søster, Kylie Jenner. Det venskab sluttede dog brat, da Jordyn kom lidt for tæt på Tristan Thompson (Foto: MEGA)

Gennem hele opslaget er det tydeligt at mærke, at Khloé virkelig krænger sit hjerte ud.

- Hvem er jeg til at fordømme andre? Ja, jeg må gerne føle smerte og være såret. Det ville være unaturligt af mig at prøve at fremstå som andet, skriver Kardashian-søsteren og fortsætter:

- Personligt vil jeg ikke bære rundt på et hjerte fyldt med had. Jeg har behov for fred i mit liv. Hvis jeg holder fast i hadet, kommer det kun til at gøre ondt på mig i sidste ende.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega337665_007.jpg
 Foto: MEGA

Tristan og Khloé har sammen datteren True på et år sammen (Foto: MEGA)

I et senere opslag har Khloé slået fast, at hendes lange tekst handler om Jordyn Woods og den krise, der fulgte efter.

Faktisk handler den om alle de mennesker, som har såret hende i løbet af livet. Khloé slår fast, at de alle nu er tilgivet.

Sponsoreret indhold