Khloé Kardashian sender særlig hilsen til ekskæresten og viser sønnens ansigt frem for første gang
LÆS OGSÅ: Khloé Kardashian søtter Tristan Thompson i sorgen
Det er bestemt ikke en hemmelighed, at forholdet mellem Khloé Kardashian og ekskæresten Tristan Thompson ikke altid har været nemt.
Den ene utroskabsskandale efter den anden har blandt andet betydet, at den 38-årige Kardashian-diva lader til helt at have opgivet håbet om et kærlighedhedsforhold til den 32-årige basketballspiller.
Skandaler eller ej, så er Thompson far til Good American-grundlæggerens to børn, og det er grund nok til, at man ikke skal være uvenner.
Derfor har "The Kardashians"-stjernen da også delt en helt særlig hilsen med sine mere end 297 mio. Instagram-følgere. En hilsen, hun har sendt i retning af NBA-spilleren.
- Tillykke med fødselsdagen. Du er i sandhed den bedste far, bror og onkel. Din kærlighed, opmærksomhed, fjollede danse, krammere, bilture, sengetidsritualer, den måde du er der for dem på, skriver Khloé i opslaget, hvor hun har sørget for at slukke for kommentarsporet. Sandsynligvis for at undgå ubehagelige kommentarer fra de af hendes følgere, der ikke just er fans af Tristan.
- Min fødselsdagsønske for dig er, at du fortsætter med at hungre efter forandring, healing og ændringer. Vær stærk, vær sød, vær tålmodig, vær fri.
- Bliv ved med at gøre din sjæl og din mor stolt. Tillykke med fødselsdagen, baby daddy.
Deler lille overraskelse
I forbindelse med den søde fødselsdagshilsen har Khloé Kardashian også sørget for at give sine millioner af følgere en lille gave.
Hun har nemlig delt et billede af sin søn, som kom til verden i august sidste år.
Realitystjernen viste første gang sønnen frem i et afsnit af hitserien "The Kardashian", og ellers har det været ganske sparsomt med billeder og videoer af den lille fyr.
Han fik dog lige lov til at være med, da Khloé viste juleoutfit og -dekorationer frem, ligesom hun også i sidste måned delte en halvhemmelig video af sønnen, der fik følgerne til at rase over, hvorfor Kardashian-Jenner-klanen har en tendens til ikke at vise babyansigterne frem.
Det lader dog til, at der nu bliver lavet om på tendensen til ikke at vise sønnike frem. I hvert fald er han officielt nu på Instagram.
Nu hvor fans langt om længe ved, hvordan Khloé og Tristans søn ser ud, så er det nok kun et spørgsmål om tid, før den lille fyrs navn også bliver afsløret.