Khloé Kardashian svarer igen på anklager om at have ændret på sit ansigt
Fans af den amerikanske realitydiva Khloé Kardashian fik i den grad travlt med at debatere hendes seneste look, da hun mandag delte billeder fra sit seneste photoshoot med Sorbet Magazine.
Flere af "The Kardashians"-stjernens mere end 287 mio. Instagram-følgere synes nemlig, at den 38-årige Khloé har ændret sig en smule for meget - især på de seneste billeder, hvor flere bemærkede, at hun til forveksling ligner den amerikanske popstjerne Taylor Swift.
Nu har "Good American"-grundlæggeren dog skudt tilbage mod sine følgere.
Det sker i et opslag, hun har delt på sin Instagram-profil tirsdag, hvor hun viser endnu flere billeder fra samme serie frem.
- Fun fact: Jeg havde klip-på-pandehår til det her photoshoot. Det var sjovt at få et anderledes look og ikke være forpligtet, skriver hun og fortsætter:
- Jeg er overrasket over, hvor meget jeg godt kunne lide pandehåret, selvom det ændrede formen på mit ansigt.
Det stopper dog bestemt ikke Khloés følgere i at køre Taylor Swift-joken endnu længere ud, mens andre i kommentarsporet tvivler på, om det nu også kun er det der pandehår.
- Jeg tror ikke, at det var pandehåret, der ændrede dit ansigt, lyder det fra en følger, og dét fik tilsyneladende frøken Kardashian til at se rødt.
- Jeg har talt ærligt om min næseoperation og alle, der "ser op" til mig ved, at jeg har tabt mere end 27 kilo i løbet af årene. Så på det seneste er den eneste ændring pandehåret, lyder det kontakte svar fra Khloé.
- Uanset så er det i min optik sørgeligt at angribe andre.
- Jeg håber, at I har et fantastisk første uge af det nye år. Tak for at gøre min så vidunderlig.
Der har i årevis floreret rygter om, at Khloé Kardashian skulle have fået opereret sin næse adskillige gange, men hun har altså tidligere slået fast, at der kun er foretaget en enkelt modificering af næsen.