Kendte16. januar 2019

13-årig afslører UHYGGELIGE detaljer: Kidnappet fra badekar mens mor blev myrdet

13-årige Jayme Closs fortæller, at hun og moderen forsøgte at gemme sig i husets badekar, da en ukendt gerningsmand trængte ind i familiens hjem i midten af oktober. Gerningsmanden fandt dem dog, hvorefter han skød moderen og bortførte Jayme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jayme_front.jpg
 (Foto: Privat)

I næsten tre måneder levede Jayme Closs’ familie og venner i uvished om, hvad der var sket med den 13-årige pige fra Barron, Wisconsin.

I midten af oktober forsvandt hun fra hjemmet, mens hendes forældre - 56-årige James og 46-årige Denise Closs - brutalt var blevet myrdet.

Men torsdag i sidste uge kom så nyheden, alle havde håbet på, men ikke troet mulig: Den 13-årige pige var blevet fundet i live.

Det var en række naboer, der slog alarm, efter pigen havde haft held til at undslippe sin kidnapper - en 21-årig mand - torsdag eftermiddag, hvorerfter hun blev fundet af nogle årvågne beboere i området.

Den 21-årige mand er nu blevet sigtet for at have dræbt Jaymes forældre og for at have kidnappet og holdt den 13-årige pige fanget i 88 dage.

Efter sin befrielse har den unge pige nu genfortalt over for politiets efterforskere, hvordan hun blev kidnappet.

Jayme har ifølge Fox News fortalt, hvordan hun den 15. oktober vågnede midt om natten, fordi familiens hund gøede.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jamey2.jpg
 (Foto: Privat)

I 88 dage var den smilende pige kidnappet af en gal mand. Foto: MEGA

Hun vækkede sine forældre, og hendes far gik ned fra førstesalen, hvor han mødte gerningsmanden - den 21-årige Jake Thomas Patterson fuldstændig klædt i sort og bevæbnet med en pistol.

Jayme og hendes mor løb ind på badeværelset, hvor de gemte sig i badekarret.

- Jayme fortalte, at hun hørte skud og vidste, at hendes far var blevet dræbt, står der i hendes afhøring ifølge Fox News.

Hendes mor ringede 911, men smækkede på, da gerningsmanden fandt deres gemmested. Alarmopkaldet, der varede 48 sekunder, var dét, der i sin tid ledte myndighederne på sporet af den tragiske drabs- og kidnapningssag.

Gerningsmanden tvang herefter Jaymes mor til at putte tape over Jaymes mund, hvorefter han skød moderen i hovedet med ét dræbende skud i hovedet, mens hun og datteren gemte sig i badekarret.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/krtphotoslive851047.jpg
 (Foto: MEGA)

Jake Thomas Patterson indrømmede, at han nøje havde planlagt at kidnappe pigen, og at han ville dræbe alle, der stod i vejen for hans ugerning. Foto: MEGA

Herefter blev den unge pige tvunget ind i gerningsmandens bagagerum i bilen, hvorefter han hastede fra stedet.

Jayme har fortalt, at hun hørte politisirener, da de forlod stedet - men politiet nåede altså ikke frem i tide, og det lykkedes Jaymes kidnapper at holde hende fanget i 88 dage.

Jake Thomas Patterson er nu sigtet for drab på begge Jaymes forældre og for at have kidnappet pigen. Han har allerede fortalt, at han nøje havde planlagt at kidnappe pigen, som han ikke havde en relation til og end ikke vidste, hvad hed.

Gerningsmanden besluttede sig allerede for at kidnappe 13-årige Jayme, da han ved et tilfælde så hende stige om bord på en skolebus.

Herefter planlagde han nøje, hvordan kidnapningen skulle finde sted. Han besøgte familiens hus to gange før forbrydelsen, men var blevet skræmt væk som følge af lys og "nogle", der gik rundt udenfor.

- Jeg skød ham i hovedet for at være sikker på, at han døde. Jeg havde besluttet mig for at dræbe alle, der stod i vejen, har Patterson fortalt politiet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega337442_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Flere amerikanske medier har bragt billeder fra den hytte, hvor Jayme blev holdt fanget. Foto: MEGA

Dagen efter hun blev befriet, valgte Jaymes tante, Jennifer Smith, at dele det første billede af Jayme.

- Intet gør mig lykkeligere lige nu end at se dette billede. Se denne genforening, se det smil! Vi elsker dig, Jayme, skriver tanten som kommentar til billedet, der viser hende sammen med Jayme.

Siden Jayme blev reddet, har hun opholdt sig sammen med sin familie, og hun har det godt omstændighederne taget i betragtning.

Politiet har efterfølgende fortalt, at det var Jaymes viljestyrke, der holdt hende i live og i sidste ende gjorde, at det lykkedes hende at undslippe sin kidnapper, den 21-årige Jake Thomas Patterson.

Han er nu anholdt og sigtet for drabet på Jaymes forældre samt for at have kidnappet og holdt hende indespærret siden midten af oktober, hvor sagen tog sin begyndelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega336926_001.jpg
 (Foto: MEGA)

21-årige Jake Petterson er ikke tidligere straffet. Han var arbejdsløs. Politiet ved endnu ikke, hvorfor han valgte at dræbe forældrene og kidnappet Jayme. Foto: MEGA

Alarmopkaldet, der blev foretaget den pågældende nat og som altså var foretaget af Jaymes mor, varede 48 sekunder, og det tog politibetjente fire minutter at nå frem til adressen i Barron.

I det tidsrum var det lykkedes kidnapperen at forsvinde med Jayme, uden at han havde efterladt sig nogen spor.

- Han ændrede sit udseende i et forsøg på at forpurre efterforskernes arbejde. Han klippede for eksempel alt sit hår, så han ikke ville efterlade sig spor. Han gjorde desuden andre ting for at skjule både fysiske og digitale spor, siger sheriff Chris Fitzgerald fra Barron County Police ifølge The Telegraph om gerningsmandens arbejde forud for kidnapningen og drabene.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jayme_closs1.jpg
 (Foto: Privat)

Jayme Closs blev fundet i live 10. januar - hun forsvandt 15. oktober. Foto: Privat

Politiet fik anmeldelsen om, at Jayme var fundet i live, torsdag klokken 16.43 lokal tid. Få minutter efter anholdt de den mistænkte Jake Patterson i sagen, mens Jayme blev hastet på hospitalet.

Det var en hundelufter, der spottede Jayme lidt uden for byen Gordon. Gordon ligger omkring 100 kilometer fra Jaymes hjem, hvorfra hun forsvandt 15. oktober. Hendes forældre blev dengang fundet dræbt i hjemmet.

Hundelufteren ilede herefter hen til et nabohus, hvor hun panisk bad naboen om at ringe til alarmcentralen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega337201_010.jpg
 (Foto: MEGA)

Politiet mener, at Jayme Closs blev holdt fanget i denne afsidesliggende hytte. Foto: MEGA

- Det er Jayme Closs! Ring 911!, råbte den desperate hundelufter ifølge et amerikansk medie, der har talt med Jaymes redningsmænd.

Ifølge dem var det lykkedes den unge pige at undslippe Jake Thomas Patterson, der siden oktober har holdt hende fanget.

I de 20 minutter, hvor Jayme befandt sig i naboens hus, forsøgte hendes redningsmænd at gøre den unge pige så rolig og tryg som mulig.

De tilbød hende blandt andet mad og drikke, men hun afslog ifølge mediet at få noget – til trods for, at hun ifølge naboerne var både tynd og afkræftet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jamey2.jpg
 (Foto: Privat)

Jayme var ifølge hendes redningsmænd iført alt for store sko, da hun blev reddet. Foto: Privat

Desuden forsøgte naboen at gøre Jayme rolig ved at vise hende en lille hundehvalp, som naboen netop havde anskaffet.

Jayme fortalte ifølge Star Tribune sine redningsmænd, at hun ikke anede, hvor hun befandt sig, men at det var hendes egen opfattelse, at hun havde befundet sig i området omkring byen i alle de næsten tre måneder, hvor hun var kidnappet.

En nabo ved navn Peter fortæller til Star Tribune:

- Jeg tror seriøst, at jeg drømmer lige nu. Det var som at se et spøgelse. Det var skræmmende og fantastisk på samme tid. Min kæbe faldt med ét til jorden, siger han om øjeblikket, hvor det gik op for ham, at den beskidte og tynde pige, der stod foran ham, var den forsvundne Jayme.

Jayme blev efter sin redning kørt på hospitalet til undersøgelser. Hun blev kort efter genforenet med sin familie.

Familien er selvsagt lykkelige over, at hun er blevet fundet i live efter så mange måneder.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jayme1.jpg
 (Foto: MEGA)

Frivillige ledte flere gange efter Jayme i området uden for Barron, Wisconsin. Foto: MEGA

Hendes onkel Jeff fortæller, at han og resten af familien er i chok over den lykkelige nyhed:

- Det er slet ikke til at tro, for du hører så mange... du er bare ikke sikker på, at hun ville blive fundet. Og når du så hører det, er det ikke til at tro. Vi er alle så taknemmelige og glade. Vi troede, at det ville blive med en trist afslutning, og derfor er vi så lykkelige, siger Jeff og tilføjer:

- Vi håber, at hun er ok, men vi ved ikke, hvilken tilstand hun befinder sig i. Vi ved bare, at hun er i live.

Jayme forsvandt fra sit hjem natten til den 15. oktober, mens hendes forældre blev fundet døde i huset.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jayme3.jpg
 (Foto: MEGA)

Denise, 46, og James Closs, 56, var på bestialsk vis blevet skudt og dræbt – mens parrets datter, 13-årige Jayme Closs, var væk.

Politiet frygtede efterfølgende, at datteren var blevet kidnappet og har gennem hele forløbet arbejdet ud fra en teori om, at den unge skolepige var blevet kidnappet af ukendte gerningsmænd.

Politiet fandt efterfølgende beviser i familiens hjem samt i alarmopkaldet, der blev foretaget, som bekræftede, at den 13-årige pige var hjemme den pågældende nat.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mor_og_datter_0.jpg

Jayme forsvandt, mens hendes 46-årige mor Denise blev dræbt. Foto: Privat

Politiet kom på sporet af den tragiske, efter der indløb et mystisk alarmopkald 15. oktober sidste år.

Ingen i røret sagde noget, kun en svag stemme kunne høres i baggrunden.

Politiet blev så mistænksomme over alarmopkaldet, at man sendte en patrulje til huset.

Indenfor fandt betjentene ligene af Jaymes forældre, Denise og James Closs.

Men der var ingen spor efter pigen, der af familiemedlemmer betegnes som ”glad, smilende og en ivrig danser”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/pige1.jpg

Politiet ved med sikkerhed, at Jayme var hjemme, da begge hendes forældre blev skudt og dræbt. Foto: Privat

Tidligere har der floreret historier om, at Jayme var blevet set i Miami. Men det blev afkræftet af politiet efterfølgende.

Politichefen har tidligere fastlået, at man ikke betragtede Jayme som en mulig gerningsmand, og at man heller ikke mente, at hun kunne være løbet hjemmefra i tiden kort forinden drabene.

Politiet ønsker dog ikke at kommentere disse teorier, efter hun nu er blevet fundet i live. De har kun ønsket at oplyse, at "en mistænkt" er blevet anholdt i sagen. Hvem denne person er, har politiet ikke oplyst.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/amber.jpg

Den såkaldte Amber Alert, der er oprettet for at finde Jayme. Foto: Privat

I forbindelse med Jaymes forsvinden oprettede man desuden en såkaldt Amber Alert, der er et overvågnings- og eftersøgningssystem, der oftest bruges i kidnapningssager.

Ved en Amber Alert vil medier så som radio- og TV-stationer afbryde deres udsendelse for at bringe en meddelelse om, at en person frygtes kidnappet.

Amber er en forkortelse for ”America's Missing: Broadcast Emergency Response”, men er oprindeligt opkaldt efter Amber Hagerman, en 9-årig pige, der blev bortført og myrdet i Arlington, Texas, tilbage i 1996.

Sponsoreret indhold