Kendte4. marts 2022

Kim Kardashian ændrer sin Instagram: Dropper West

Realitydronningen er officielt blevet erklæret single af retten, og det slår nu også igennem på hendes utroligt populære Instagram-konto
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da Kim Kardashian i 2014 giftede sig med Kanye West under et stort anlagt bryllup i Italien, tog hun rapperens efternavn, og ligeledes ændrede hun sit profilnavn på Instagram til Kim Kardashian West.

Tidligere på ugen fik selfiedronningen, der sammen med West har fire børn, dog rettens ord for, at hun lovformeligt er single, og dermed har den 41-årige realitystjerne også droppet efternavnet West.

Og det har hendes over 289 mio. følgere på Instagram nu fået at føle: Hun er nu tilbage til blot at kalde sig Kim Kardashian på det sociale medie.

Artiklen fortsætter under billedet

Tilbage i august forlød det ellers, at hun ikke havde planer om at droppe West-efternavnet.

Ifølge TMZ skyldtes det, at Kim følte, det var vigtigt at beholde navnet, fordi parrets fire børn også hedder West.

Kim Kardashian og Kanye West, der lovformeligt har skiftet navn til Ye, har sammen børnene North på otte, Saint på seks, Chicago på fire og Psalm på to år.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega801434_001.jpg
 Foto: MEGA

Kim Kardashians skønhedsprodukter går dog stadig under navnet KKWFragrance. Foto: MEGA

Sponsoreret indhold