Kendte27. august 2021

Kim Kardashian klædt i brudekjole til Kanye West-koncert

Kim Kardashian dukkede endnu en gang op til et af Kanyes musikarrangementer. Denne gang var hun ikke blandt publikum, men på scenen klædt i brudekjole
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kan godt være, at de er gået fra hinanden og ikke længere officielt kan kalde hinanden mand og kone, men det betyder bestemt ikke, at Kim og Kanye ikke støtter hinanden.

Den 40-årige Kim Kardashian har hen over sommeren været at finde blandt publikum til flere af de såkaldte lyttefester, som den 44-årige Kanye West har afholdt i forbindelse med sit kommende album, "Donda", og torsdag aften dukkede "Keeping Up With the Kardashians"-stjernen endnu en gang op.

Realitydronningen kunne spottes på scenen, da det sidste nummer fra "Donda"-albummet blev spillet, og flere fik sig nok noget af en overraskelse, da de så, hvad Kimmy K var klædt i.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Hun bar nemlig en imponerende brudekjole fra Balenciaga Couture og gik langsomt henover scenen, hvor hun til sidst mødte Kanye.

Få minutter forinden havde den rappende West sat ild til sig selv - simpelthen. Det hele foregik på scenen, der var pyntet til at ligne rapstjernens barndomshjem i Chicago.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/0dd0996a5fdf4daf83a176ff074303d0.jpg
 Foto: Apple Music

(Foto: Apple Music)

Selvom det særlige øjeblik straks kunne lede til nye spekulationer om, hvorvidt Kardashian-West-parret har fundet sammen igen, så er svaret ifølge TMZ helt klart.

Kim og Kanye er ikke blevet kærester igen. Det handler udelukkende om at frøken Kardashian i høj grad støtter Kanye og gerne vil hjælpe ham alt det, hun kan.

- Kim var glad for at kunne gøre det for Kanye og begivenheden, som betød enormt meget for ham, lyder det fra en kilde tæt på det tidligere kærestepar.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Det er tredje omgang lyttefest, Kanye West har afholdt i forbindelse med det kommende og meget forsinkede album.

Det vides endnu ikke, hvornår Kanye-fans kan forvente, at "Donda" lander på alverdens streamingtjenester, men én ting er helt sikkert: Kanye har formået at skabe stor omtale for den kommende plade.

Sponsoreret indhold