Kendte12. december 2020

Kim Kardashian og Kanye West lever hver for sig

Godt nok er verdens mest celebre ægtepar stadig sammen, men det er tilsyneladende ikke meget, de ser til hinanden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kardashian-West-klanen er sikkert stadig i gang med at slikke sårene efter en noget tumultarisk sommer med både skilsmisserygter, præsidentdrømme og Twitter-rants, der stak helt af.

Men noget tyder altså på, at det ikke er som én samlet familie lige i øjeblikket.

Ifølge kilder, som People har talt med, bor den 40-årige superinfluencer og den 43-årige rapper slet ikke under samme tag.

- De lever stort set hver deres liv, fortæller kilden.

- Kim har arbejde og projekter, som er vigtige for hende, og i mellemtiden har Kanye sit. Deres liv overlapper ikke meget.

Fokus på arbejdet

Alligevel understreger kilden tæt på den verdensberømte familie, at Kim virker enormt glad, og at hun lige nu er dybt fokuseret på sit arbejde og sine interesser ved siden af.

"Keeping Up with the Kardashian"-stjernen læser til advokat og har gennem flere år kæmpet for en reform af det amerikanske straffe- og fængselssystem.

Op til torsdag, hvor den unge fange Brandon Bernard, der blev dømt til døden for mord i 2000, blev henrettet, brugte Kim sine platforme til at forsøge at få præsident Trump til at ændre hans straf.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega534842_005.jpg
 Foto: MEGA

Parret, der blev gift i 2014, har haft et rimelig vanvittigt år (Foto: Mega)

Grove tweets

I mellemtiden har rapper, producer og designer Kanye West holdt langt mere lav profil – også politisk. Siden han i sommer annoncerede sit kandidatur som den næste amerikanske præsident har skandalerne nærmest stået i kø.

I august var han Kim angiveligt på nippet til skilsmisse, efter Kanye havde svinet både sin hustru og sin svigermor til på de sociale medier – samt delt dybt personlige oplysninger om deres privatliv og fire fælles børn under et valgmøde.

Mens æteskabet led alle de mange prøvelser, tog Kanye til sin ranch i Wyoming, mens Kim blev derhjemme i Los Angeles-palæet med børnene.

West fortalte ærligt om sine psykiske problemer i maj forrige år. Her afslørede han sin diagnose - bipolar - som blandt andet for hans vedkommende kommer til udtryk i paranoia og mani.

Sammen har de to stjerner fire børn. North på 7 år, Saint på 5, Chicago på 2 og Psalm på 1 år.

Sponsoreret indhold