Kim Kardashian og Pete Davidson bekræfter forholdet: Set hånd i hånd
Det ser ud til, at Kim Kardashian og Pete Davidson ikke længere vil gøre noget for at skjule romancen.
Det forelskede par bekræfter umiddelbart forholdet ved at holde i hånd i offentligheden.
Og øjeblikket er foreviget. Den 41-årige realitydronning og den 28-årige komiker er nemlig fotograferet hånd i hånd onsdag i Palm Springs, Californien.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Det viser billeder, som Daily Mail er i besiddelse af. Mediet erklærer, at de dermed bekræfter forholdet.
Også PageSix skriver, at de erfarer, at parret nu officielt dater.
Mens de går side om side i afslappet mundering, ser det ud til, at der er fart på endorfinerne. De er nemlig begge storsmilende, som de går der i solskinsvejret.
Rygterne om, at de skulle være forelskede, har svirret i knap en måned, efter de blev set knuge hinandens hænder i en rutchebane. Og nu burde der ikke længere herske nogen tvivl om, at de er et par.
Artiklen fortsætter under billledet ...
Kim Kardashian søgte om skilsmisse med Kanye West i begyndelsen af året. (Foto: MEGA)
Det var endda i forbindelse med en helt særlig dag, at de ikke længere kunne holde fingrene fra hinanden i det offentlige rum.
Onsdag fejrede de nemlig den unge komikers fødselsdag. Fra fejringen er der blevet delt et billede, som bestemt ikke ligefrem fik lagt en dæmper på kæresterygterne.
Fødselsdagen blev markeret blandt andet sammen med rapperen Flavor Flav og Kims mor, Kris Jenner.
Det var netop ved Kris Jenners hjem, at turtelduerne blev set gå tur sammen.
Pete Davidson er Kim Kardashians første romantiske forhold, efter hun søgte om skilsmisse med megastjernen Kanye West i februar. De havde været gift i syv år, og de har fire børn sammen.