Kims åbner outlet med chips

Kan du bare ikke få nok chips, og kunne du tænke dig at få fat i en masse til en god pris?
Så er der gode nyheder.
Kims åbner nemlig en outlet-butik i Odense. Det skriver TV 2 Fyn.
Her kan snackelskende danskere få fat i varer, der er tæt på bedst før-datoen eller på varer, der af den ene eller anden grund ikke kan sælges i supermarkederne.
Den nye outlet-butik kommer til at ligge i nærheden af Odense Havn, og kommer til at have åbent alle ugens dage på nær mandag og søndag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Snackelskende danskere kan snart få fingrene i billige chips. (Foto: Kims)
Den nye outlet-butik åbner fredag den 31. januar klokken 14.00.
Samtidig bliver det sidste gang, at fans kan møde frontfiguren Jørgen, der efter mange års tro tjeneste går på pension.