Kendte18. juni 2023

Kirsten Lehfeldt i stor sorg: Kommer sig aldrig over savnet

Den danske skuespiller kommer sig aldrig over tabet af sin mand
Tidligere på måneden fik Kirsten Lehfeldt tildelt Erling Schrøders Hæderslegat. 
Tidligere på måneden fik Kirsten Lehfeldt tildelt Erling Schrøders Hæderslegat.
 Foto: Lars H. Laursen

Kirsten Lehfeldt mistede i november sidste år sin mand, Stig Hoffmeyer, efter næsten 50 år sammen.

Han brugte sin sidste tid på hospice, hvor han til sidst åndede ud i en alder af 82 år efter længere tids sygdom.

Parret mødte hinanden i 1975, men blev først gift 45 år efter i 2018. De fik sammen datteren Mille Lehfeldt, som senere fulgte i sine forældres fodspor som skuespillere.

Ved Skuespillernes årlige generalforsamling tidligere på måneden, fortalte Kirsten Lehfeldt til HER&NU, at hun har det godt på trods af omstændighederne.

- Jeg har det godt. Jeg synes, det går, men det er et savn, jeg aldrig kommer over, lød meldingen.

Savnet til sin husbond fylder dog stadig hos den 70-årige skuespillerinde, der samme aften fik overrakt Erling Schrøders Hæderslegat.

Til mediet fortalte hun også, at hun er godt travl med arbejde. Hun har nemlig en svensk tv-serie, en kortfilm og en ny omgang "Minkavlerne" på vej.

Derudover er hun i gang med et nyt projekt sammen med skuespiller-kollegaen Søs Egelind, som hun er ved at skrive en bog sammen med.

Sponsoreret indhold