Kendte30. november 2024

Kirsten Siggaard i smerter efter øjenoperation

Kirsten Siggaard kæmper fortsat en brav kamp med synet og må nu tage smertestillende i kølvandet på en særlig øjenoperation, der ikke er gået helt som forventet
Kirsten Siggaard blev tidligere på året opereret i øjnene.
Kirsten Siggaard blev tidligere på året opereret i øjnene.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Kirsten Siggaard til Dansk Melodi Grand Prix: Derfor har hun solbriller på

Den 70-årige Kirsten Siggaard har længe døjet med synet, hvilket har betydet flere øjenoperationer for den danske sangerinde.

I september gjorde Kirsten Siggaard klar til en helt særlig operation på Rigshospitalet, som ikke tidligere var blevet udført i Danmark.

Det er dog ikke gået helt, som Kirsten Siggaard havde håbet på.

– Dagen efter havde jeg 30 procent syn på øjet, så det hjalp. Men her seks uger senere er jeg tilbage på 10 procent igen. Og det gør ondt, så jeg er på piller, siger Kirsten Siggaard til Her & Nu.

Kirsten Siggaard er afklaret med, at hun muligvis mister synet på det ene øje.
Kirsten Siggaard er afklaret med, at hun muligvis mister synet på det ene øje.
 Foto: Gregers Overvad

Kirsten Siggaard understreger dog, at hun fortsat er i stand til at passe sine jobs, der blandt andet består af en række kommende julekoncerter.

- I januar fik jeg en operation, der skulle få væsken i øjet til at forsvinde. Men det gjorde det ikke. Der samles mere og mere væske. Det gør ondt, fordi væsken presser på øjet, lød det fra Siggaard til SE og HØR i september om sit daglige mareridt.

Væskeansamlingen betyder, at hun har problemer med det inderste af øjet.

Kirsten Siggaard er da også afklaret med, at hun måske ikke kan se med det ene øje fremover.

- Hvis jeg mister synet på højre, så kan man jo godt klare sig. Det er et spørgsmål om tilvænning, siger hun.

Sponsoreret indhold