Klar til ottende barn: Anders Lund Madsen skal atter være far
Det er blot lidt mere end en måned siden, at den rapkæftede tv-personlighed Ander Lund Madsen rundede et skarpt hjørne, da han fyldte 60 år i midten af oktober.
Men trods den fremskredne alder har den sjove mand atter glædelige familienyheder at dele.
Hans hustru, Karin Prehst Lund Madsen, bekræfter nemlig til Billed Bladet, at hun er gravid, og at Anders Lund Madsen dermed skal være far for ottende gang.
Det er 11 år siden, at parret fik deres første barn sammen. Siden er tre yderligere kommet til, og til næste år kommer familieantallet altså til at ramme syv.
I anledningen af de 60 år på jorden, lod tv- og radioværten SE og HØRs læsere vide, hvad hans største sejr på jorden er.
– Mine mange børn og min havfrue!, lød det om ungerne og konen Karin, der ganske rigtig arbejder som det mytiske havvæsen på Den Blå Planet.
Parret fik senest datteren Vild i slutningen af 2020. Derudover har de børnene Modig, Stærk og Fri.
Fra sit første ægteskab har Anders Lund Madsen desuden børnene Sofie My, Bjørk, og Storm.