Klaus Riskær Pedersen afslører makaber plan: Sådan vil han begraves

LÆS OGSÅ: Klaus Riskær er single igen-igen
Klaus Riskær Pedersen, 69, har besluttet sig. Når han engang drager sit sidste åndedrag, skal det ikke ske i stilhed og mørke.
Han nægter nemlig at ligge i en kiste og vente på at blive sænket i jorden, omgivet af triste miner og folk der tjekker uret. Nej, Riskær vil brændes - på et stort, åbent bål, midt på sin egen eng ved Stavreby tæt på Præstø.
Det afslører han i et stort interview med Børsen:
- Hele det der Holmens Kirke-show giver mig klaustrofobi, siger han og fnyser ved tanken om en traditionel begravelse i en kirke med kiste, blomster og påtaget højtidelighed.
- Folk vil bare hurtigt videre til deres næste møde, siger han til mediet.
Men vanen tro er Klaus Riskær Pedersen på forhånd i risiko for at komme i krig med myndighederne. Selv i efterlivet.
For i Danmark er det ikke tilladt sådan at smide et lig på et bål. Heller ikke selvom det ifølge Klaus Riskær skal ske "inden for 24 timer efter, at jeg har stillet træskoene."

Løsningen kan ifølge den stadig levende Klaus blive at konvertere til buddhismen, der som hinduismen praktiserer ligbrænding under åben himmel.
Her stopper problemerne dog ikke. For når ilden har gjort sit arbejde, og Riskærs aske er spredt over engen, skal der stadig være et fysisk minde tilbage.
Og det bliver ikke en ydmyg mindeplade eller et diskret trækors – men en tre meter høj bautasten.
Problemet er bare, at Riskærs grund ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, og sådan en sten kræver tilladelse fra Kystdirektoratet.
- Det skal være en ordentlig motherfucker-sten, siger han uden at blinke. Først skal han dog fejre sin 70-års fødselsdag, 24. april i år.
Her stammer traditionen fra
Kremering under åben himmel er en tradition i både buddhismen og hinduismen, men praksissen varierer afhængigt af kultur og lokale skikke.
I hinduismen er kremering udendørs den mest almindelige begravelsesmetode, fordi hinduer tror på reinkarnation, og kroppen betragtes som en midlertidig beholder for sjælen.
Buddhisme praktiserer også kremering, men i noget mindre omfang. I for eksempel Myanmar og Cambodia bruges udendørs kremering i nogle samfund.