Kendte19. november 2022

Klaus vandt “Den store bagedyst”: Endelig kan jeg dele det

Endelig kan amatørbageren Klaus dele med hele Danmark, at han er årets vinder af “Den store bagedyst”
Klaus gjorde kage til kunst og tog sejren.
Klaus gjorde kage til kunst og tog sejren.
 Foto: DR

Så blev det endelig tiden til at afsløre, hvem der dette år render med titlen som Danmarks bedste amatørbager. 41-årige Klaus fra Frederiksberg kan nu endelig fortælle folk, at han er vinderen.

– Jeg har det godt. Jeg har glædet mig så meget til at kunne dele den her sejr med resten af Danmark fortæller han til SE og HØR.

– Indtil nu har trofæet ligget i mit walk in closet, så ikke kunne se det.

Han fortæller, at han hele sidste program havde en god mavefornemmelse omkring, hvorvidt han kunne ende med at vinde programmet eller ej. Det var dog ikke uden en vis spænding til det sidste øjeblik, hvor værten Timm Vladimir kan annoncere sejrherren.

– Jeg fik nærmest et flashback til hele rejsen, mens vi stod og ventede. Så da han siger mit navn, bliver jeg selvfølgelig både glad, lykkelig og stolt, fortæller han og fortsætter:

– Men det var også en lettelse, fordi det endelig var slut. Det har været et maraton uden lige.

Dyr fornøjelse

Den oprindelige vestjyde havde ikke en idé om, at han ville ende med at stå som vinderen. Hans mål var bare, at han ikke ville ryge ud som den første, og så ville han gerne prøve at have mesterbager-forklædet.

Stemningen var intens, da årets vinder skulle kåres. 
Stemningen var intens, da årets vinder skulle kåres.
 Foto: DR

Som man måske husker, endte Klaus med at få det eftertragtede forklæde allerede i første afsnit, og så blev barren sat for hans niveau, der bar ham hele vejen til finalen. En rejse som har giver ham både venskaber og oplevelser men også store udfordringer.

– Det var hårdt i idéfasen især. Jeg ville jo gerne overgå mig selv hele tiden, og derudover ville jeg gerne udfordre på smagene og lave andre former end de andre.

– Så der er gået rigtig mange af mine penge på bageudstyr, må jeg bare sige. Min opsparing har fået et ordentligt hak.

Mulig karriere?

Det er svært at nævne et DR-program, der har udklækket flere influencere, end “Den store bagedyst” har. Men om Business Analysten også vil gå den vej, ved han ikke endnu.

– Jeg har ikke den forkromede businessplan for jeg skal. Så må jeg se hvad mulighederne bringer.

– Jeg er glad for mit job lige nu, men vil også gerne ride på den bølge en kommer. Jeg vil selvfølgelig gerne bruge mine muligheder.

Sponsoreret indhold