
Klimabelønning til Coster-Waldau

Der er penge i at hedde Nikolaj Coster-Waldau.
Ifølge det seneste regnskab for Game of Thrones-stjernens firma NCW COPENHAGEN ApS. tjente den 49-årige skuespiller i det seneste regnskabsår godt en million kroner på reklamer.
Indtjeningen var helt præcist 1.007.375 kr. og langt de fleste af pengene hev Coster-Waldau ud af firmaet som løn.

Det fremgår ikke af regnskabet, hvilke firmaer Nikolaj Coster-Waldau har hjulpet med at få opmærksomhed.

Nikolaj Coster-Waldaus nye job: I lære som Michelin-kok
Men det er almindelig kendt, at Udenrigsministeriet hyrede den danske superstjerne til en engelsksproget kampagnefilm, der skulle lanceres inden septembers store klimatopmøde i New York.
Tidligere i karrieren har Nikolaj Coster-Waldau tjent penge på reklamer for Apple, SAS og Carlsberg - og han har sågar medvirket i en reklamefilm for tyske salamipølser.

Nikolaj Coster-Waldau overgået af kollega
Reklameindtægterne er peanuts i forhold til de lønninger, Coster-Waldau hæver i spillefilm og serier. Hans honorar Games of Thrones hævdes at være en million dollars per afsnit - det er knap syv mio. kr.
Formuen på NCW COPENHAGEN ApS. er på 287.606 kr.