Københavns madkonge Anders Aagaard Jensen køber naboen på Frederiksberg

LÆS OGSÅ: Dronningens fortrolige betaler kassen for ny bolig
En af Københavns helt store madkonger, Anders Aagaard Jensen fra Madklubben, har ikke kun travlt med at holde gang i sine mange restauranter.
Eller at være i fjernsynet som han var for nogle år siden, hvor han blev kendt fra sin medvirken i Masterchef.
For på hjemmefronten er der også gang i den.
Efter siden 2012 at have boet i en af Frederiksbergs store huse har han og konen nemlig fået smag for naboens.
I 2012 betalte parret solide 13 millioner kroner for huset fra 1929 med et samlet bygningsareal på 380 kvadratmeter og en grund på næsten 1000 kvadratmeter.
Men nu har de smidt 14.850.000 kroner for naboens hus, der er bygget i 1963.
Huset, som de overtager 1. september, er på mere beskedne 170 kvadratmeter og en grund på 655 kvadratmeter.
Det er uvist om Madklubbens frontmand nu vil slå de to ejendomme sammen.
Hvis det sker, koster privatboligen næsten 28 millioner kroner. Og det er vel at mærke før eventuelle udgifter til renovering af stedet.
Den snart tidligere ejer kan i øvrigt glæde sig. Han betalte nemlig ifølge tinglysningen blot fem millioner kroner for huset i forbindelse med afviklingen af et dødsbo.