Kendte19. oktober 2019

Køber milliondyrt sommerhus

Mikael Bertelsen og Malou Aamund har investeret 5,2 mio. kr. i feriehus i Nordsjælland.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/malou_aamund_og_mikael_bertelsen_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

De kommer til at tilbringe en del tid i Vejby fremover. Radio24syv-generalen Mikael Bertelsen og Google Danmark-dirigenten Malou Aamund har betalt 5,2 millioner kroner for et sommerhus i den kreative klasses absolut foretrukne område: Den nordsjællandske kyst.

Parrets blåmalede drøm er på 98 kvadratmeter. Huset ligger på en 1.280 kvadratmeter grund mindre end 200 meter fra Kattegat.

Bertelsen, 52, og Malou, 50, kan ikke undgå at rende ind i kendisser, når de bevæger sig rundt i området.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bertelsen_sommerhus_jsu.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

5,2 mio. kr. er prisen for ferieboligen, som kendisparret er rykket ind i. (Foto: Jesper Sunesen)

Maria Yde, Mikael Kamper, Mads Steffensen, Dorte Fals, Mette Vibe Utzon og Poul Pilgaard tilhører den sværm af mediepersonligheder, der har feriebolig i nærheden.

Malou Aamund har også et sommerhus på 72 kvadratmeter i det nærliggende Tisvildeleje. Sommerhuset overtog hun i 2013 efter sin far Asger Aamund.

Sponsoreret indhold