Kendte26. december 2019

Kold luft mellem tv-søskende: Taler ikke sammen

Lægerne og DR-værterne Charlotte og Christian Bøving har ikke talt sammen i halvandet år.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/charlotte_og_christian_boeving_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

De er søskende, begge uddannede læger, og så har de også begge et tv-program på DR.

Men lighederne til trods kan Charlotte Bøving fra ”Lægen flytter ind” og Christian Bøving fra ”Øen” ikke enes.

Faktisk har de to doktorer ikke talt sammen i godt halvandet år, efter at Charlotte udkom med sin selvbiografi ”Jeg lever med en udløbsdato”.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/boeving_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

52-årige Charlotte Bøving taler ikke med sin bror, efter at hun rippede op i deres barndom i bogen ”Jeg lever med en udløbsdato”. (Foto: Dan Mariegaard)

Her kommer hun blandt andet ind på barndomshjemmet i Varde og deres voldelige far.

– Det var efter min bog. Vi har hver vores måde at løse tingene på. Jeg taler om det, og Christian har haft et ønske om det modsatte. Jeg er ærgerlig over det, men tingene kan ikke være anderledes lige nu, siger Charlotte Bøving til SE og HØR.

Store følelser på spil

Hun og hendes ni år yngre bror har tidligere været meget tætte, og ”Øen”-værten, der indtil i år var skibslæge på Kongeskibet Dannebrog, var også med til Charlotte Bøvings bryllup i 2017.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/boeving_dm2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Til Charlotte Bøvings bryllup med Pernille Lok (som hun nu er skilt fra igen) var brormand, ”Øen”-værten Christian Bøving, 45, selvfølgelig med. (Foto: Dan Mariegaard)

Men nu er kommunikationen altså brudt sammen på baggrund af en bog.

– Min bror og jeg har ikke rigtig talt sammen igennem det seneste halvandet års tid.

– Jeg tror, det er alles ønske, at der kunne være fred. Der er bare store følelser i spil, fordi vi jo kommer fra en krudttøndefamilie, hvor vi jo siger tingene ret meget ligeud.

Min bror er kød og blod og vil altid være i mit hjerte, og ingen kan spå om fremtiden, fortæller lægen om sit nu ramponerede forhold til sin lillebror.

Sponsoreret indhold