Kendte8 timer siden

Kolde kendisser: Flygter fra januarkulden til sydens sol

Sofie Linde, Elvira Pitzner, Cillemouse og en lang række andre kendisser er fortrukket fra fædrelandet langt, mens januar snegler sig afsted
Januar er lidt nemmere at komme igennem med et skud sol og varme på den anden side af jorden.
Januar er lidt nemmere at komme igennem med et skud sol og varme på den anden side af jorden.
 Foto: Aller Media

LÆS OGSÅ: Sebastian Bull tog fusen på Asta - igen

Januar er kold og lang.

Selv om der kommer flere lyse timer i døgnet, føles foråret fortsat uendeligt langt væk.

Udsigten til 31 dage med regn og rusk har fået adskillige kendisser til at booke en flybillet til varmere himmelstrøg.

På Instagram deler de lige nu feriebilleder med kulørte drinks, dukkerter og d-vitamintilskud under sydens sol.

Især Thailand er en populær feriedestination.

Både Elvira Pitzner, Sofie Linde og YouTube-parret Jas og Mika er smuttet til det sydøstasiatiske øparadis, mens Liv Martine Hansen netop er vendt hjem derfra.

- Jeg oplader med min flok. Det var der brug for. Og det er dejligt, lyder det fra feriebarnet Sofie Linde, som normalt holder til på Langeland, når hullerne i kalenderen tillader det.

Trangen til pad thai og parasoller i drinksene kan komme over de fleste. Også Jas og Mika nyder solens stråler i øriget, hvor der bliver leget med sand og solet til den store guldmedalje.

Også Elvira Pitzner og Mortada Haddad befinder sig netop nu i Thailand. De nyder den endnu nye tilværelse som en familie på tre med datteren Sophia.

Og selv om man befinder sig i solrige Thailand, kan det stadig trække op til shitstorm.

Det skete efter en familieudflugt til en elefantreservat, hvor diamantdatteren vaskede elefanter.

Det fik World Animal Protection til at kritisere Elvira, for at udsætte datteren for livsfare samt bakkede op dyrplageri.

Længere mod vest ferierer Malte Ebert med sin kæreste Didde-Mie From. Nærmere betegnet Kenya.

Parret ankom på årets første dag og har siden været på safari, skak og strandture. Når han vender hjem igen er det ikke kun med god kulør og oplevelser fra savannen, men også ny musik.

- Det er fantastisk at opleve, hvordan en rejse kan give ny inspiration og fornyet glæde ved alt det, man vender hjem til. Jeg føler mig mere motiveret end nogensinde og kan ikke vente med at udgive mit album og spille sangene for jer, lyder det således.

Sebastian Bull og Asta Björk er også flygtet fra januarkulden.

Turen er for "Vild med dans"-parret gået til Zanzibar, hvor Asta kunne fejre det sidste af sin 27-års fødselsdag, da de landede. Med en sød overraskelse fra sin forlovede.

Parret nyder ferien på forskellige hoteller og får set lidt nærmere på den postkortskønne ø, mens de kobler af efter en travlt og stressende periode.

"X Factor" går live inden så længe, og inden da lader frontkvinden Maria Fantino op til at spendere de næste mange fredage i Priorparken i Brøndby.

Hun er smuttet en tur til Hawaii, hvor en stor barndomsdrøm (næsten) er gået i opfyldelse. Der er et lille stykke vej fra at se på delfiner til at blive delfinpasser, som var barndommens helt store drømmejob, men lidt har også ret.

Og hvem skal ellers holde Blachman i ørerne?

Længere mod nord befinder kendisparret Sus Wilkins og Bendtner sig.

Turtelduerne er taget til Miami, hvor den står på lækre middage og kærlighed i lange baner.

Powerparret Cecilie og Christopher Haugaard har rykket teltpælene i Hellerup op for en kørt bemærkning og foretaget residensforlæggelse til Mauritius.

Sammen med døtrene Noelle og Isabel nyder de lidt kvalitetstid uden at skulle bakse med at komme i flyverdragterne, inden de går ud ad døren.

Det kan tids nok blive hverdag igen, og så skal man atter selv kokkere og sætte i opvaskeren ...

Sponsoreret indhold